Skumfiduser

Kirkegården i Horne

Godt nytår

Hvornår døde den gamle dyrlæge? Hvor gammel blev tante Marie egentlig? Døde hun før eller efter, at hun var fyldt 101 år? Hvornår var det nu, at Marie Møller havde fødselsdag?  Der er mange spørgsmål, der kan give anledning til timelange diskussioner i løbet af julens sammenkomster.

Heldigvis kan man finde svarene på disse spørgsmål, hvis man går en runde på kirkegården i Horne. (Andre læsere kan have andre spørgsmål,  som man så må finde svarene på andetsteds, (man kan jo google), - eller gå en tur på den lokale kirkegård).

Der ligger mange kendte mennesker på kirkegården i Horne. Hovedparten er dog ikke kendte uden for sognet, men en enkelt har gjort sig særligt bemærket. Det er Margrethe Gårdboe, der har en lille mørk gravsten på kirkegården i Horne. Hun ligger i det sydøstlige hjørne, og redningsbåden i Hirtshals er opkaldt efter hende. Hun var født i 1828 og blev gift med Thomas Gårdboe, der druknede under fiskeri. Havnen og molen i Hirtshals blev først bygget i 1920’erne, og inden da var der ikke meget læ for hverken fiskere eller fragtskibe. Margrethes mand Thomas Gårdboe  druknede i 1878, og Margrethe skrev på vegne af mange af kvinderne i sognet et brev til Dronning Louise om nødvendigheden af at få en redningsbåd til Lilleheden, som Hirtshals blev kaldt dengang. Margrethe Gårdboe fik sit ønske opfyldt, og i 1890 var der en redningsstation og en redningsbåd klar. Den senste topmoderne redningsbåd hedder Margrethe Gårdboe.

Man kan også (på nordsiden) finde gravstenen for Lærer Søren Christensen, der blev født den 8. oktober 1831 og døde 1. september 1905. Gravstenen er i almindelig sort  granit, men det særlige ved den er, at der på stenen står: ”Minde fra taknemmelige elever”. Den slags ser man ikke ofte i nu om dage. Den gang var læreren en markant person i sognet, og lærer  Christensen var enelærer på den stråtækte skole i Horne. Han må formentlig have været en af de lærere, der ikke pryglede børnene hver eneste dag, siden de nu har samlet sammen til en pæn sten.

Der er familiegravsteder for familierne Bæk, Bak og Krag, der er præsterne Bitsch og Løwe, der er ligger flere, jeg ”gik til skole med”, der døde ganske unge, der er gamle naboer, forældre til bekendte, venner og skolekammerater. Der er ukendte, der er tilflyttere, færinger og ikke mindst en del (udover familiegravstedet) der er mere eller mindre nær familie.

Kirkegårde er også i udlandet (og set her fra Vendsyssel vil det også være alt syd for fjorden) en kulturel oplevelse, hvor man kan få et indtryk af, hvem der har boet på egnen, deres arbejdsliv og virke. På en verdensliste over ”kendte kirkegårde ” er Assistens Kirkegaard i København på 10. pladsen (efter kirkegårde i Paris, Los Angeles, Rom og …. pyramiderne). På Assistens kan man finde ”alle” de kendte, og også her – som i Horne- se, at der også er forskel på folk, når de har fundet det sidste hvilested. Det er ikke uden grund, at mange gør sig overvejelser, når der skal vælges gravsten, inskription og beplantning. Her er der også en trend at følge fra jernkors over hvide ”harboøre-sten” til natursten med og uden polering.

Her til jul har graveren pyntet med gran og grønt, så alt er smukt, stilfuldt og stemningsfuldt. Så kan man også gå en runde, hvor man ser på forskellige traditioner for stenvalg, skrifttyper og ikke mindst udsmykning med kranse, buketter, katolske lys, bamser, perleplader og blomster. Der er plads til forskellighed.

Med dette muntre forslag til gåtur i juledagene J sendes der har fra ”Kanten af Nordjylland” et ønske om et godt nytår til alle.

 

Bodil Christensen

boc@ucn.dk