Skumfiduser

Heldagsskolen - en hel dag i skole

 Heldagsskolen – eller en hel dag i skolen

 

Heldagsskolen, - er det mere end en hel dag i skolen? Hvordan ser den nye skolereform ud i et elevperspektiv, hvis man udelukkende ser på antallet af timer, man skal være til stede? Skoleforskeren Signe Holm-Larsen har med vanlig grundighed tjekket skoledagenes længde og skemaernes faglige timetal tilbage i ”de gode gamle dage”, og hun konstaterer, at ser man de nye skoleskemaer i et historisk perspektiv, er antallet af timer foran tavlerne faktisk ikke øget – tværtimod.

Signe Holm-Larsen har som en del af et forskningsprojekt gennemgået lovgivning og bekendtgørelser, der i 200 år har fastsat skiftende minimumstimetal, og hun har sammenlignet med timetallet på en konkret kole på Sjælland. Hun har sammenlignet tallene for klassetrin svarende til 7. klasse gennem alle årene. Hun har taget højde for skiftende lektionsvarighed og omregnet alle lektioner til 60 minutter, så man kan sammenligne. Ligeledes er pauser – hvis varighed også er fastsat i bekendtgørelser – fratrukket timetallet i alle årene.

Elever i folkeskolen i 1950’erne havde endnu længere skoledage og langt flere faglige timer som dansk og matematik på skemaet end de kommende syvendeklasser får. Syvende klasse-elever i den danske folkeskole har efter sommerferien i år 960 faglige klokketimer på et år, mens piger i 7. klasse på landsbyskoler i perioden 1937-1957 havde 1.067 klokketimer på et skoleår. Både drenge og piger havde 1.200 faglige klokketimer på købstadsskolerne i ”gamle dage”.

Elever i borgerskolen 1891 havde et skoleår, der i rene fagtimer bestod af 1.230 klokketimer. Eleverne på købstadsskoler i 1937-1957 havde 1.200 timer om året, og elever i den nye heldagsskole har fra august 2014 960 faglige klokketimer om året. Konklusionen er entydig. Skoledagen bliver nok længere efter sommerferien for børn i 7. klasse, men sammenligner man med bedsteforældrenes skoledage, er der ikke tale om fremgang i timetallet

Bortset fra timetallet er det svært at sammenligne den skoledag, eleverne oplevede i 1940’erne med en skoledag i 2014. Indholdet og undervisningen er nemlig langt fra det samme.

Samfundet er også anderledes, kravene til eleverne er mere komplekse, og i det hele taget skal man være varsom med sammenligninger her, - men som sagt: Skoledagen bliver ikke længere end den var ”i gamle dage”.

Heldagsskolens praksis har man også stor succes med i efterskolens hverdag. Efterskolens hverdag kan tænkes som en ”heldagsskole”, hvor understøttende undervisning, inklusion, uddannelse, dannelse og opdragelse samles i et skema, der for mange efterskoleelevers vedkommende kan strækkes sig fra 7 morgen til sengetiden klokken 22.00. Her er der virkelig dømt heldagsskole, en heldagsskole, der har stor succes med at skabe sammenhæng, men inden man copy-paster efterskoleskemaet til folkeskolen, må man dog lige notere sig, at eleverne i efterskolen er ”voksne”-  eller i det mindste på vej til at være voksne. Deres primære reference i forhold til dannelse er hos kammerater og hos voksne uden for eller i familien, mens eleverne i folkeskolen er børn, der i langt højere grad er afhængige af familien som en socialiseringsfaktor. Dernæst er den helt store forskel, at elever på efterskolen selv har valgt de meget faste rammer, de giver sig ind under. Alexander von Oettingen taler om friheden til at vælge at være ufri, hvor efterskolens elever netop tager et frit valg, hvor de vælger: ”Jeg vil være her på skolen med de ulemper de giver, og jeg ved, at jeg hermed fraskriver mig retten til selv at vælge ret meget andet.” Dette valg tager de med bevidstheden om, at de – hvis de vil – blot kan ”sige kontrakten op” og gå tilbage til folkeskolen derhjemme.

Folkeskolen er alles skole, det er ikke en skole, man ”vælger” i så høj grad som efterskolen. Måske kunne man dog med frit skolevalg i højere grad end nu profitere af glæden ved ”frit-valg” af skole. (Og ja, der følger selvfølgelige en hel masse andre problemer i kølvandet af en mulig ”frit-valg-skole-beslutning. Der vil være masser af problemer i forhold til inklusion, integration og indbyrdes konkurrence på økonomi og bagland.)

Heldagsskolen er efter min mening ikke en urimelig ”binding” og fastlåsning af eleverne, det er en forholdsvis rimelig tidsramme at blive klogere i som elev.

Man må blot også overveje, hvorvidt industrialiseringssamfundets rigide krav om at ”stemple ud og ind” giver eleverne mulighed for fordybelse, innovation, engagement og kreativitet. Når den grundlæggende præmis er, at man skal glæde sig over at ”få fri”, at man ikke (hverken som lærer eller elev) forventes at arbejde videre med skoledagens faglige problemstillinger, når klokken er 16.00, og når man således får indkodet, at ”viden er noget plagsomt, der tildeles og tilegnes i afmålte tidsrum”, så må det give en – for mig at se – helt  grundlæggende håbløs og negativ indstilling til videre fordybelse, videnstilegnelse og uddannelse. Det er det virkelig problematiske i heldagsskolens koncept.