Skumfiduser

Skolens formål

Skolens formål 1981 0g 2014

”Forældre, det offentlige, erhvervslivet kan ikke forlange, at skolen skal være bedre end den kultur som den får sit indhold og sine opgaver fra. Samfundet har den skole, det fortjener”.

Det lyder helt som en aktuel kritik af folkeskolereformen, men det er ikke tilfældet. Det er filosoffen K. E. Løgstrups ord om skolen fra forelæsningen på Danmarks Lærerhøjskole i 1981. Her forsøgte Løgstrup at sætte ord på skolens opgave og formål, samtidig med at han forholdt sig kritisk til mange af de nye tiltag i tidens skoledebat.

Tre punkter fra Løgstrups forelæsning kan fremhæves her. Hans forelæsning er mindst lige så aktuel nu, som den var i 1981.  Diskussionen og samtalen om skolens formål tager (heldigvis) aldrig slut.

  1. Relationskompetence som det helt afgørende for en lærers arbejde. Ud over relationskompetence har den nyere forskning fra Dansk Clearinghouse vist, at det er væsentligt for læreren af have klasseledelseskompetence og didaktisk kompetence. Her ville mange (sammen med Løgstrup) undre sig over fraværet af vigtigheden af at besidde faglig viden om det fag, læreren skal undervise i. Relationskompetencen er blevet et ”fagområde”, der skal undervises i på læreruddannelsen og på efteruddannelsen af lærere. Som elev kan man således møde en lærer, der har ”læst sig” til, hvordan man opnår gode relationer. Personligt får jeg nervøse trækninger og tics, når der i diverse pædagogiske opgaver står noget om arbejdet for at skabe relationer (”jeg viser, at jeg interesserer mig for…..” eller ”jeg viser, at jeg anerkender at eleven ….”) Som elev ville jeg betakke mig for en ”påtaget” og målstyret interesse for mit liv, der udelukkende har et relationsskabende-afsæt. I skolen er man sammen om at lære et fag. Det er skolens formål (og her citerer jeg med stor glæde Løgstrup igen): ”Skolens opgave er at give oplysning om den tilværelse vi har med og mod hinanden, oplysning om samfundets indretning og historiens gang, om naturen vi er indfældet i med vort åndedræt og stofskifte, om universet vi er indfældet i med vore sanser.”

Hvis relationen til læreren er god, så er det fint, men først og fremmest gælder det om for elev og lærer, at de sammen indgår i en relation med det stof, der er undervisningens indhold. Det kan være fotosyntesen, brøkregningen eller færdselslære. Det kan være engelsk grammatik, geografi eller græsk mytologi. Det er stoffet, der bør være i centrum. Elever skal mødes med fag, - ikke med følelser.

  1. Målstyringens mangler i forhold til det umålelige. Løgstrup siger (igen i forelæsningen fra 1981) at der er to kulturoverleveringer, hvor den ene kan siges at høre fysikeren til, og den anden hører filosoffen til. Begge er væsentlige for tilværelsesoplysningen, men målbarheden er klart større i den naturvidenskabelige kulturoverlevering end i religionens, filosofiens og kunstens kulturoverlevering. At noget kan måles og andet er umåleligt er blot ”besværligt” for underviser og skole, men at noget ikke er målbart her og nu, betyder ikke, at det ikke har kvalitet og værdi. Videnskabsmanden Einstein kan citeres her: ”Det er ikke alt, der tælles, der tæller; og det er ikke alt, der tæller, der tælles” Der finder megen læring sted, som læreren ikke har planlagt. Der går uventet en prås, et lys og til tider en projektør op for elever, der I timevis har siddet I mørke. Hvornår sker læring? Vi ved det ikke. Vi kan kun håbe.
  2. Sproget hos skolens politikere og forvaltningen er blevet abstrakt, sæbeglat og uden substans. ”Kompetencer” hedder det nu og ikke ”færdigheder” eller ”evner”, og jeg kan citere fra min lange liste over ”Ord, jeg hader”: resurseallokering (i stedet for besparelser), coaching (fremfor øvelse), faglig fortætning (flere nedskæringer), inklusion (det alt for svære med de alt for svære børn), empati (fremfor medfølelse) - og listen er uendelig. Det bliver et sprog, der bliver autoritært og uden diskussion og tvivl og tøven, fordi der kun bruges positivt ladede ord, som man skal være en nidding for at modarbejde.

Der er virkelig mange vanskeligheder og mange problemstillinger i arbejdet med skolens opgave. Netop derfor er det jo spændende. Det gør en forskel. Løgstrup selv siger ”Så uoverkommeligt det er at holde skole, så spændende er det, og det spændende er, at de største problemer, vi står i socialt, politisk og kulturelt, i skolen melder sig på en af den pædagogiske opgave pointeret vis.”

Nu realiseres folkeskolereformen 2014, - og det kan stærkt anbefales, at forvaltning og politikere og ledere og lærere og skolebestyrelser (gen)læser K. E. Løgstrups forelæsning ”Skolens formål”. Det har været ”pligtstof” på læreruddannelsen i de sidste tredive år, og en nyudgivelse af David Bugge: ”Løgstrup og skolen” har teksten med i bilaget.

P.S. ”Skolens formål” kan også læses helt gratis på nettet. Man skal blot skrive søgeordene ”skolens formål Løgstrup”, så er den der. Helt gratis.