Skumfiduser

Gode bøger

Gode bøger til julen … og til de korte dage og lange aftener

 

”Det hænder, at de får besøg fra de andre øer. Da får gæsterne mad og kaffe og snakker i et væk og i munden på hinanden, for ordene hober sig op i øboere, og på et tidspunkt må de ud. Når de er tomme for ord, drager de hjem igen og samler på nye sætninger. Men der kommer aldrig en fremmed på tilfældig besøg.” – sådan beskriver Roy Jacobsen i ”De usynlige” hvordan beboerne på de vestvendte norske skær lever med sprog og ord. Her tales ikke for meget, der er langt mellem samtalerne, og handling siger mere end ord. Det er udkanten af Udkantsnorge i tiden før elektricitet og Anden Verdenskrig og infrastrukturen er en mælkerute, der lægger til ved den selvbyggede kaj på øen.

Man kan glæde sig til at være i selskab med den lille familie med inklusionssøster Barbro (der er udpræget praktisk begavet og aldrig har gået i skole), med plejebørnene, der blev glemt af deres konkursramte familie på fastlandet og moderen, der får et nervesammenbrud. Trods disse vanskelige forhold, trods kuldegrader, forlist fiskegarn, svingende priser på tørret torsk og trods det ikke-eksisterende velfærdssamfund, så er det en bog fyldt med tiltro til egen formåen hos den opvoksende ungdom, der klarer sig i voksenlivet før konfirmationsalderen.

Det er en bog, der står på top-ti-listen over bøger, man kan ønske sig til jul. Eller give som gave til jul. Eller låne på biblioteket i håbet om at der kommer en snestorm, der kan danne den rette ramme om læsningen.

Mine forslag til gode bøger til jul er som følger:

  1. Roy Jacobsen: ”De usynlige”. Og alle andre bøger af Roy Jacobsen kan også anbefales.
  2. Nordisk Råds Litteraturpris gik til Kjell Westö: ”Luftspejling 38”. Det foregår i 1938, i Finland i Helsingfors. De fleste af os husker brudstykker af den finske historie, men her får man den finske borgerkrig og indledningen til Vinterkrigen sat i en fiktiv ramme. Claes Thune og Mathilda Wiik har hver sin baggrund, og den rækker langt bagud  - og også frem. Det er fremragende, når man dels bliver klogere og dels bliver underholdt på fremragende vis.
  3. Ken Folletts ”På kanten af Evigheden” følger efter ”Giganternes Fald” og ”Verdens Vinter”. Det er Europas historie, det er verdens historie, og  her er det børnebørnene fra ”Giganternes Fald” der følges. Det er tiden fra muren bygges i 1961 til muren falder i 1989. Der er et blik frem til Obama, og det giver læseren et helt fantastisk tilbageblik på en tid, som er så tæt på nutiden, men som man (det gælder mange af os) lynhurtigt har glemt detaljerne i. Murens Fald i 1989 er såvel Europas som Amerikas historie.
  4. Sara Stridsberg: ”Beckomberga” om pigen, hvis far jævnligt opholder sig på det stockholmske sindssygehospital Beckomberga. Sproget er fantastisk, beretningen hjerteskærende, og hovedpersonen er ukuelig.
  5. Helle Helle: ”Hvis det er” skal man også læse, sådan som man altid bør læse alle nye bøger af Helle Helle. I modsætning til de førnævnte skriver Helle Helle kort, i korte sætninger og i ”korte bøger”. Helle Helle skriver: ” Jeg skal gøre  det kort. Jeg ved ikke, hvad jeg skal. Jeg er faret vild i den store skov. Jeg ved ikke meget om skove, jeg er ikke naturens muntre søn.” Sådan.
  6. Astrid Lindgrens biografi ”Denne dag – et liv”, skrevet af Jens Andersen kan man kun glæde sig til. Og yngre læsere (og voksne med) kan jo læse brevvekslingen ”Jeg lægger dine breve under madrassen.” hvor Sara Schwardt og Astrid Lindgrens breve til hinanden er indholdet.
  7. Til børn og unge er der tre gode bud: Glenn Ringtveds: ”Kings of Jutland” om tre håbløse, håbefulde AaB-tilhængere fra Aalborgs vestby. Fremragende, sjov, lidt rå og en blanding af krimi, fodboldbog og Nordkraft. Og så er der Nick Lake: ”Gidsel 3” om sejlads ud for Somalia (og kærlighed, konflikter og kapringer). Og der er Mette Vedsø: ”Død og citronmåne”, - en letlæst ungdomsbog om Mattis, der har mistet sin far og mistet glæden ved fodbold, lige indtil Fredrikke får ham ind i kampen igen.
  8. Og en børnebog, der nok mest vil glæde og forurolige de voksne: Mette Hegnhøj: ”Ella er mit navn, vil du købe det?” Læs den selv, før du læser højt for børn.

Og har man (som voksenlæser) ikke læst Donna Tartt: ”Stillidsen” og John Williams; ”Stoner”, så glæd. Det er en fornøjelse.

Og husk: det gælder for såvel børn som voksne: ”Der findes ikke noget medie, som kan erstatte bogen som grobund for fantasien. Nutidens børn ser film, hører radio, ser fjernsyn, læser tegneserier – det kan alt sammen sikkert være morsomt, mendet har ikke så meget med fantasi at gøre. Et barn alene med sin bog skaber et sted inde i sjælens hemmelige rum sine egne billeder, som overgår alt andet. Den slags billeder er nødvendige for mennesket. Den dag børns fantasi ikke længere er i stand til at skabe dem, den dag bliver menneskeheden fattig.” – sådan sagde Astrid Lindgren, da hun i 1958 modtog H.C.Andersen-medaljen.

 

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

boc@ucn.dk

www.bodilchristensen.dk