Skumfiduser

Påske og håndbold

Kompetenceudvikling – i praksis og i påsken

 

Roslevhallerne, Midtmors Kultur- og fritidscenter, Hvidbjerghallerne, Galtruphallen, hallen i  Sejerslev (den ligger ”neden for vejen”) Glyngørehallen (der sikkert har den bedste hal-udsigt i Danmark, man ser ud over fjorden og ind på Mors), Thyhallerne, Nykøbinghallen og MorsøBankArena. Der er så rigeligt med haller på Mors, Salling og Thy, og de var alle i brug i forbindelse med påskens håndboldstævne på Mors. Her er der lidt over 200 frivillige hjælpere fra de lokale foreninger, der får de tre påskedage til at fungere for 1200 håndboldspillere i alderen fra 9 – 14 år. Det er for manges vedkommende de samme mennesker, vi ser, når vi kommer til stævnet med spillerne fra Horne KFUM. Det er Brian, der sidder ved indkvarteringen, det er Niels Samuel og Knud Emil i sekretariatet, og vi kan genkende ”morgenmadsholdet”, ”rengøringsholdet”, ”madpakkesmøringsholdet” og mange tidtagere, kioskbestyrere og diskoteksvagter. (og de kan nu også genkende os, vi har altid rigeligt med kage med J)

De har i 33 år brugt påskedagene på at skabe rammerne for gode håndboldkampe – og dermed skabe en økonomi for klubberne på Mors.

Det får de tak (og en t-shirt) for.

Og det er en stor fornøjelse at deltage med ungdomsspillerne i den slags stævner, hvor alle hjælpere er venlige og imødekommende.

De unge spillere fra Horne KFUM (og det gælder forhåbentlig også for alle andre deltagere) får lært rigtig meget i løbet af et sådant stævne.  De lærer eksempelvis at:

  1. Man kommer som et hold, og man går som et hold. Alle skal følges, man venter på bussen samlet, spiser sammen, varmer op sammen og spiller kampen sammen. Alle har en plads, - uanset om man får mere eller mindre tid på banen eller udskiftningsbænken. Man må udfylde sin plads og vide, at der forventes mere af nogen end af andre. Man må forvalte sit talent med omhu, - uanset om talentet er mest til hygge eller om det er mest til håndbold.
  2. Til tider er der kun et at gøre: man må bide tænderne sammen og gøre sit bedste. Alle bliver trætte, når der soves for lidt og løbes for meget. Så gælder det om at undlade klynk og klage og være med til at skabe en positiv stemning. Og det gælder også om at bide tænderne sammen, når man skyder på mål – det er så overhovedet ikke i overført betydning.
  3. Man skal passe på hinanden, uanset alder og hold. Man kan ikke bare ringe efter sin mor (mobiltelefonerne var i ledertasken), man må vente på, at der er nogen at følges med, når diskoteket lukker, eller når man skal i legeland. Og det er en stor fornøjelse at se ”de store” fra U 14 spille stikbold med ”de små” fra U 10-holdet.
  4. Man kan spise mad, man ikke kender. Der er ikke særforplejning ved håndboldstævner. Man må spise det, de andre spiser. Og det gør man så.

Heldigvis er der trænere og ledere nok, der også ville bruge påsken i de respektive haller (selv om det aldrig bliver nogen luksus at sove på en madras i Nykøbings 10-klasses Center, hvor man bliver vækket (meget hjemligt) med mågeskrig).

De unge trænere, der her tager opgaven sammen med mere rutinerede får ikke blot ”noget til deres CV”, de får også en lang række kompetencer, som kommende arbejdsgivere forhåbentlig vil sætte pris på og lægge vægt på.

Karoline og Pernille og alle andre ”unge-trænere” får virkelig meget erfaring med at skulle strukturere dagen for andre, organisere spisning, leg og håndboldkampe, og ikke mindst får de masser af erfaring med konfliktløsning (såvel i håndboldkampe som uden for banen) og de lærer virkelig meget om at være på forkant med alt. Sengetider (og håndhævelsen af disse), vækning venligt og alligevel med god lyd, de skal kunne trøste og opmuntre og motivere – og det skal de alt sammen kunne overfor spillere, der er trætte, opkørte og til tider helt overgearede.

De får nogle kompetencer, der kan bruges såvel i studietiden som på en arbejdsplads. Forhåbentlig sætter ethvert ansættelsesudvalg pris på ansøgere, der har vist, at de vil bruge tid på andet og mere end at pleje og passe sig selv.

P.S: Og en af de store glæder ved påskens håndboldcup er naturligvis også, at man aldrig får brug for ”den store kasse med påskepynt”. Til gengæld kan jeg til enhver tid finde en by på Mors, på Salling og i Thy. Hvis altså der er en hal i den respektive by. Men det er der vist i samtlige byer på Mors.