Skumfiduser

Gode bøger :-)

Gode begyndelser på gode bøger

 

”Han begyndte at tale til mig tre uger efter begravelsen.” ”Da min bror Jem var tretten år brækkede han armen i albueleddet, og det var en grim historie.” ”Monsteret dukkede op lige efter midnat.” ”Diligencen fra Ellsworth til Butchers Crossing var en dougherty,der var blevet bygget om til at fragte passagerer og mindre gods.” Og endelig:  ”Onde Betty havde været der længst.”

Gode forfattere er gode til allerede med bogens første sætning at gøre læseren nysgerrig: Hvem er begravet, hvilken grim historie skal vi høre, hvad er et monster, og skal Onde Betty aldrig hjem? Der er mange svar, man kan håbe at få inden sidste side.

Verden og bibliotekerne og boghandlerne har masser af bøger, der kan få sommeren til at vare længe, forkorte ventetider i fly, bus og tog og som kan underholde, skræmme og give forunderlige oplevelser – i fiktionen og i virkeligheden. Her er nogle bud på gode bøger fra set fra min boghylde.

Først er der tre af de nye udgivelser, der fortæller en god historie med kant, udkant og afgrund.

Kim Leines ”Afgrunden” (2015) fortsætter, hvor Nordisk Råds Prisvinder Kjell Westø forlod læseren midt i den finske borgerkrig, som få af os i virkeligheden havde det store indblik i. Tvillingerne Kaj og Ib tager del i borgerkrigen i Finland, og den krig er kort, men den forlader dem aldrig. Oplevelserne følger dem ind i modstandskampen i Anden Verdenskrig. Der er vold, mord, frost, sne og sult på de fleste sider, og sproget er lyrisk på den leineske måde: Med lange poetiske beskrivelser af snavs, sved og skud i natten.

Mads Nygaards: ”Frø” (2015) har Den Gule Kro i Hirtshals som et geografisk omdrejningspunkt. Her møder frømanden en af de lokale piger, der længes ud og væk. Det går, som det må gå: Hun vender tilbage til kroen, dog med en søn Svend, der ikke har ambitioner om at blive hverken fisker eller frømand: ”Svend havde aldrig helt forstået den store kærlighed, som de indfødte i Hirtshals nærede til det vilde farvand.” Svend bliver forfatter. Det kan man heller ikke leve af.

Lars Mytting: ”Svøm med dem som drukner” (2015) er en norsk udgivelse, med 442 fremragende siders slægtshistorie fra en norsk fjeldgård, og den rækker langt tilbage i Europas historie.

Det var tre af de helt nye, men man kan også glæde sig over ældre litteratur, der virkelig holder formatet.

Halldor Laxness: ”Salka Valka” (1934) fortæller om en islandsk fiskerpige, der kæmper sin kamp mod og med socialisme, kristendom (Frelsens Hær i fiskerlejets version) og ikke mindst mod mændenes magt over fiskerlejet. Sproget er konkret, fyldt med fiskerslang og islandsk udkant (og det er virkelig sprog med kant), og bogen har været en fremragende modvægt mod det abstrakte, teflonbelagte sprog, der fylder i mange pædagogiske udgivelser – ikke mindst eksamensopgaver.

John Williams udgav sidste år ”Stoner” med mange års forsinkelse. I år kan man læse ”Butchers Crossing” fra 1960, hvor man følger Will Andrews, der er droppet ud af Harvard i 1873 for i stedet at tage med Miller og Schneider på jagt efter bison. De sner inde og tilbringer vinteren oppe i de bisonbefolkede bjerge. Fremragende bog med lige så megen sved og snavs som Leines bøger.

Harper Lee: ”Dræb ikke en sangfugl”. Den er fra 1960, men den bør man læse. Den er genudgivet, den blev en klar stemme i borgerrettighedskampene i 1960’ernes Amerika, og den er aktuel også i Danmark i dag. Bogens sagfører Atticus siger til sine børn: ”Men der er et punkt, hvorpå alle mennesker kan kræve ligestilling – der er en af de menneskeskabte ting, der gør en tigger og en Rockefeller jævnbyrdige, den dumme og en Einstein jævnbyrdige og den uvidende og universitetsrektoren jævnbyrdige. Jeg taler om retten, mine herrer.” Læs den. Det er verden set gennem en ni-årig piges øjne. En verden, hvor sorte og hvide har vidt forskellige levevilkår, men også en verden med gode og onde uanset race, tro og status.

Og så er der tre gode bud på bøger til unge:

Kim Fupz Aakeson: ” Pragtfuldt, pragtfuldt” (2015) om livet på et autoværksted, hvor faderen netop har slået en polak ihjel med et jernrør. Patrick Ness: ”Monster” (2015) om en kræftsyg mor, - og her må der grædes bogen igennem og så er der  Josefine Ottesen: ”Helgi Daner” (2014) med en historisk fortælling om Holger Danske og riddertidens kampe, moralkodeks og kærlighedens magt.

Billedbøger er der altid et godt udvalg af. Illustratorerne er forrygende i de danske udgivelser, og også her er Kim Fupz Aakesen med, hvor ”Heks” har illustrationer af Rasmus Bregnhøj og giver en barnevinkel på stedforældre. Og Mette Eike Neerlin og Tine Modeweg – Hansens: ”Ønsket” er sød og smuk og har en død kanin som gennemgående figur. Og skal der en norsk billedbog med (og det skal der gerne) så leverer Stian Hole altid kvalitet. Også i den gamle og nu oversatte ”Den gamle mand og havet”, hvor der for en gangs skyld er to vrisne gamle mænd i hovedrollen i en billedbog til børn.

»Gennem litteraturen tvinges vi til at bruge den her fantastiske evne, vi har til at trænge ind andres tanker og følelser,« siger forskeren David Kidd i en artikel i ”Science”. Sådan er det. Nemlig. Her får man forståelsen af, hvordan man kunne have tænkt, hvordan verden kunne have set ud og hvordan alt kunne være anderledes, hvis man var født i Finland under borgerkrigen, var i socialklasse fem i provinsens autoværksted eller hvis man ikke havde samme borgerrettigheder som andre i samme by og land.

P.S.: Der er også masser af gode krimier. Dem skal der altid være plads til. Jo Nesbø, Arne Dahl, Lars Kepler, Åsa Larsson, Anna Grue og Anne Holt skal der altid være tid til at lade sig skræmme og underholde af.