Skumfiduser

Læringsstrategier

Den Spanske Armada og kampen for at lære

 

”I hvilket år fandt slaget med Den Spanske Armada sted? Sæt en ring rundt om det rigtige årstal:  1. 1598   2. 1593  2. 1588”

En sådan opgave er let at løse i et klasselokale for enhver af os, der har adgang til google.dk. Så får man lynhurtigt wikipedias svar. Og opgaven er løst.

Man kunne også spørge uden svarmuligheder og få følgende meget ærlige dialog med en elev:

”Læreren: ”I hvilket år fandt slaget med Den Spanske Armada sted?

Den håbefulde elev: Niklas: 1588

Læreren: Hvad kan du fortælle mig om betydningen af slaget?

Niklas: Ikke meget, jeg har bare terpet årstallene, og jeg kan mange flere årstal, hvis du vil høre dem!”

En anden dialog med nok en kvik elev kunne være:

”Læreren: I hvilket år fandt slaget med Den Spanske Armada sted?

Den ligeså håbefulde elev: Viktor: Det må være omkring 1600, for englænderne begyndte at bosætte sig i Virginia lige efter 1600, så vidt jeg husker. De ville nok ikke have vovet at udforske landet, hvis Spanien stadig havde kontrollen på havet. Det må have taget lidt tid at organisere ekspeditionerne, så England må have fået overtaget i slutningen af 1500 – tallet.”

Det var tre elevers svar på et ret firkantet og banalt spørgsmål. Alt efter situationen kan alle tre strategier i forsøget på at svare være gode. Den første strategi, hvor man googler svaret, er god, hvis man lige mangler et årstal til brug i andre sammenhænge, hvor man eksempelvis laver en tidslinje over væsentlige søslag eller den spanske kong Filips liv og levning. Sidder man som deltager i ”Hvem vil være millionær”, så er det andet svar det bedste. Her er paratvide i høj kurs. Skal man have højnet sin viden om verden, Europas søslag og englændernes kolonisering af den store verden, så er det sidste svar det bedste.

Det er altså vigtigt at vide, hvad der er meningen med det, man lærer, og det er vigtigt at vide, hvordan man vil blive målt på den viden, man kan finde frem til.

Den norske forsker Marie Therese Hopfenbeck er professor på Oxford University, og hun hun giver følgende gode råd til lærere, der gerne vil give eleverne de bedste betingelser:

  1. Del vurderingskriterier med eleverne, så de ved, hvad de bliver målt med og på.
  2. Giv feedback i forhold til de kriterier, der er givet sammen med opgaven.
  3. Skab gode læringsmiljøer, hvor man har lyst til at diskutere og spørge og blive klogere.
  4. Giv eleverne kontrol over egen læring, - og det hænger også sammen med en realistisk selvforståelse.

Hopfenbeck bruger også John Hatties forskning, men i modsætning til de mange, der udelukkende har læst Hattie som et forsvar for målstyret undervisning med en høj grad af evaluering i forhold til de mange opstillede mål, så har Hopfenbeck (der også har været lærer i mange år) sit fokus på, hvordan eleverne kan blive bedre til at koncentrere sig, til at fokusere, og ikke mindst til at finde mening i læringen og dermed øge arbejdsindsatsen i skolen. Det lyder meget, meget fornuftigt.

Der er nemlig kun en vej til klogere og dygtigere elever: Man må holde op med at tro, at viden og læring fra bøger og hjemmesider ryger direkte og osmotisk ind i hjernen hos eleverne. Det gør den ikke.

John Hattie har pointeret, at ”det er ligegyldigt, hvordan elevernes læring bliver organiseret, så længe det vigtigste var til stede, nemlig lærere, som har et stærkt fokus på faglige aktiviteter.”

Så nemt. Og fokus på de faglige aktiviteter kan læreren have, når der er gode arbejdsvilkår, når eleverne er fokuserede og arbejdsomme og når der ro til arbejdet. Det er så måske den svære opgave, der skal løses af skolens mange aktører i fællesskab.

 

P.S: Ja, Den Spanske Armada sejlede direkte ind i et stort nederlag i 1588. De store spanske skibe blev i den Engelske Kanal mødt af vævre britiske fartøjer, der kunne manøvrere langt mere fleksibelt i det smalle vand end de spanske sværvægtere. I et forsøg på at redde liv og skibe valgte de at flygte nordpå langs vestkysten på England. Her mødte de så Golfstrømmen og en masse skotske klippeskær. Det blev et nederlag med en morale: Det er ikke nok at være stor og mægtig, man skal også kunne navigere i de givne omgivelser.

P.S.2: Hvis man vil have den lange (og klogere) version, så kan man læse mere i Therese Nerheim Hopfenbeck: Strategier for læring, Klim 2015