Skumfiduser

Håndbold og rullefald

Fra forlæns rullefald til Final 4

Cody, William, Emma og sytten andre tumlinge i Messi-trøjer, shorts eller bare almindeligt bevægeligt børnetøj tilbragte lørdag formiddag i Stendyssehallen i selskab med oppustelige måtter, balancebomme, bolde, kegler og en række unge og voksne hjælpere, der kunne inspirere til bevægelse, baglæns og forlæns rullefald og leg med bolde. Sådan ser det også ud i Højenehallen, i Vendiahallen og mange andre haller i løbet af vinterens mange hal-dage. Alle ved, at motorik og bevægelse er fundament for livskvalitet. Ikke nok med at det er sundt for kroppen at bevæge sig, det er også godt for læseindlæring, talforståelse og de sociale færdigheder. Man bliver dygtigere af at være i bevægelse. ”Når eleverne øger deres fysiske aktivitetsniveau, bliver de ikke kun sundere, de forbedrer også deres evne til at lære.” Sådan lyder det i en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der har samlet den videnskabelige litteratur om effekten af fysisk aktivitet i skoleregi på læring, trivsel og sundhed. Bevægelse er godt, men det er også vigtigt, at man lærer alt det andet, der følger med foreningsidræt og holdsport.

”Center for holdspil og sundhed” har forsket i holdidrættens betydning for sundhed og livskvalitet, og kort fortalt er deres konklusion, at udover at bidrage til den fysiske sundhed (stærkere knogler, kondital og hjertesundhed), så er holdidrættens store styrke, at den fastholder deltagerne i aktivitet. Holdsport er bare mere motiverende end individuelle idrætsgrene. Holdsport giver også livskvalitet i forhold til netværk, sammenhold og fællesskabsfølelsen. Og så lærer man (hvad der kan være særlig vigtigt for mange af os) at vinde og tabe uden at tabe alt.

Holdidrættens styrke gælder uanset om det er U-8, der spiller fem mod fem på kort bane, mens de ofte tæller 1—2 – 3 skridt inden der afleveres, og det gælder de mere rutinerede U-12 spillere, der spiller med taktik, systemer og en hel del overblik. Det gælder også hos ligaspillerne på de professionelle hold, hvor man til Final-4-pokalstævnet kunne se, hvorledes det ikke blot er hver enkelt spillers formåen og færdigheder, der er afgørende. Det er fortsat en holdindsats, og gode spillere kan fejle på dagen, hvis den fælles vilje til at vinde ikke står mål med modstanderens indædte vilje til fight.

Argumenterne for at spille håndbold (eller fodbold, eller hockey, floorball) er klare:

1. Håndbold er meget billigt i forhold til mange andre sportsgrene. Både hvis man ser på det nødvendige udstyr, og hvis man udregner timeprisen. Så betal endelig kontingent uden at kny.

2. Stort set al motion er sundt, men holdsport som håndbold og fodbold har ifølge forskningen den bedste sundhedsmæssige effekt. Man træner kontinuerligt flere gange om ugen med høj intensitet, og man bliver motiveret og presser sig selv mere, når man er sammen med andre.

3. Meget i vores samfund, uddannelse og arbejdsliv er bygget op omkring samarbejde i teams. I holdsport som håndbold lærer både børn og voksne at løse opgaver i fællesskab. Man kan simpelthen ikke spille en angrebsåbning (systemer!) uden at alle andre også byder ind. Sådan er det.

4. Der er sammenhold i mange sportsgrene, men det sociale fællesskab i håndbold er ofte ekstra stort. Det skyldes, at man ofte kan være samlet i mange timer omkring weekendstævner eller træningssamlinger, og årets cup-ture giver også mange udfordringer, der skal løses i fællesskab.

5. Man lærer at bidrage til fælles glæde. Der er altid frivilligt arbejde, der skal skaffe resurser til aktiviteter. Man må yde noget, for at man selv (og andre) kan få de fælles oplevelser.

Sidst men ikke mindst, så er det her man kan få styrket sin selvtillid, sit selvværd og sin selvagtelse. Det får man gennem rutinen i at samle på sejre midt i det, der på måltavlen kan se ud som et nederlag. Så har man alligevel en række delsejre med sig: gode afleveringer, godt humør, stærkt forsvarsspil eller godt kammeratskab. Det tæller.

Det er det, der (også) ligger bag, når idrætsforeningerne inviterer til træningsopstart i august, det er det, man kan se en søndag formiddag når U 12 piger og drenge går på banen for at vinde eller tabe, man ser det hos ”bevægelse-i-hallen-børnene” – og selv Final 4-spillerne på ligaholdene ved, at de tager meget med sig, når karrieren på håndboldbanen er slut. De er holdspillere på højt niveau, der ved at der er brug for alle på holdet – helt på samme måde som U 12, U 12 og U 18 spillerne ved det.

P.S: Og netop til Final-4 kunne man se, at forlæns og baglæns rullefald kan udføres med elegance af store 100-kilos stregspillere. Og nej, Aalborg vandt ikke. De vandt bronzen.

 

Bodil Christensen

Læreruddannelsen, Aalborg

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

boc@ucn.dk

www.bodilchristensen.dk