Skumfiduser

Gode bøger til sommeren

Sommerlitteratur: Krig, kriser og kærlighed i klostre og køkkener

”Alt hænger sammen med  alt. Ingen sætning er uskyldig for den, der går med ører på stilke for at forstå.” Sådan skriver Vigdis Hjorth i den (selvbiografiske?) ”Arv og miljø”. Bøger hænger sammen, de hænger sammen med livet og hverdagen og med hinanden. Her er en række titler og forslag til sommerens læsning. Bøgerne her hænger sammen tre og tre, og som altid er det en top-ti liste med bonustrack.
Først de tre bøger med afsæt i ”krigen”. Til tider kan man have på fornemmelsen, at de fleste bøger er skrevet med baggrund i anden verdenskrig.
1. Hans Falladas bog ”Alene i Berlin” er fra 1947, men den er kommet i ny udgivelse, og den holder og er fortsat skræmmende aktuel. Vi er i Berlin, og et helt almindeligt ægtepar Quangel kæmper alene mod nazismen. Det gør det, fordi de tror på frihed for mennesker: ”Alle er bange! fastslog den brunklædte hånligt. Men hvorfor. Vi har jo gjort det så let for dem, de skal blot gøre, som vi siger.
Det skyldes, at folk ikke kan lade være med at tænke. De tror, de når længere, ved at tænke selv. De skal blot adlyde, så skal Føreren nok tænke for dem.”
2. Ben Elton: ”To brødre”  er 608 siders jødisk familiehistorie om netop to brødres vej gennem krigen. Hvad er arv, hvad er miljø, hvem er jøde, hvem er ikke?
3. Affinity Konar: ”Mischling”, der på ingen måde er hyggelig sommerlæsning. To jødiske tvillinger interneres i 1944 i Mengeles Zoo i Berlin, hvor alle mulige medicinske eksperimenter finder sted.
Tynde og tænksomme bøger kan også være gode. Her er de tre tyndeste og mest tænksomme:
4. Marie Gerhardts ”Transfervindue”, hvor hele Nordsjælland er indrettet til et sanatorium uden for selve verden: ”Jeg vil egne mig utrolig godt til at blive gammel. Mit mellemlange grålige hår skal redes helt tilbage, mine jakkesæt skalskræddersys. Jeg vil bære ruskindsstøvler og dyre frakker i sorteret uld. Jeg vil interessere mig for fugle. Jeg vil have en lille kikkert om halsen.”
5. Nina Gorge: ”Det litterære apotek”, hvor kærligheden får boghandleren til at løsne fortøjningerne på sit bogskib og sit liv. Han giver sig ud i verden med kat, bøger og løse medsejlende.  Smukt og fransk og med gode bøger og fine bemærkninger: ” ”Samy havde givet ham et godt råd: Du kunne også prøve at bruge din telefon. Jeg siger dig, det er en smart lille opfindelse.”
6. Martha Flyvholm Tode: ”På Bornholm må man græde overalt” er en ungdomsbog, der også kan læses af voksne. Kort, kantet kortprosa og fyldt med kærlighed til en afdød stedfar.
Så er der tre ”lokale” romaner, der fortæller virkelig gode historier:
7. Maria Helleberg: ”Kvinderne fra Thy”, hvor der fødes mange børn, jordemoderen kommer rundt i det vindblæste Thy, og turisterne er på vej:  ”Folk var begyndt at cykle rundt i Thy, de kom hele vejen fra København og indlogerede sig ved vandet, for af uransagelige grunde nød de bidsk vind og at vælge rundt i bølgerne. Christian satte snore i sine børn, bare de skulle svømme i Nors Sø. ”
8. Maria Helleberg igen: ”Stormene”, hvor Stygge Krumpens liv med Elisabeth (frillen, vedsoversken, horen og den store kærlighed) har de to hovedroller. Det er reformationens historie med geografisk afsæt på Voergaard, Børglum Kloster og i Sæby. Sproget er præget af tiden, man må falde ind i sprogtonen fra Skipper Klements tid. Det er svulstigt som en samlig barokengle.
9. Bent Hallers ”Abelone på Bangsbo” har Herman Bang med i persongalleriet bag kvindeportrættet af Abelone, der vil frem og ud i verden og væk fra de små gårde i Understed, Ravnshøj, Faurholt og Kvissel.
10. Og så er der også bogen om ”Tommy og Tanne”. Tom Buk-Swienty skriver, så det bliver vedkommende at følge den unge Thomas Dinesen ud i krigen. Her er det ”Den store krig”. Første verdenskrig. Den kender vi fra Downton Abbey, men her er den set fra Thomas Dinesens musketer-temperament.
Fiktionen og litteraturen giver os et bud på, at alt kunne være anderledes, at skæbnen ikke er givet, at vi selv (som de personer vi møder i bøgerne) har muligheden af at se verden fra en anden side. Vi kan skabe et andet jeg, vi kan vælge. Vi ved det fra Jan Kjærstads klassiker om Jonas Wergeland: “Man er ikke dømt til at være den man var, eller kun den man var. Man kunne blive noget mere. Vi er ikke, tænkte han, vi skaber os”. Noora siger det næsten enslydende i SKAM, sæson 2, i en afsluttende scene, hvor William igen igen søger at undgå at tage ansvar for sit eget liv: ”At være en ”drittsæk” er ikke noget, man er født som eller noget man bliver. Det er et valg.”
I titlerne her kan man læse om mennesker, der tog et valg.
P.S: Bonustrack: Glem ikke de underholdende krimier: Yrsa Sigurdardottir: ”DNA”, Karin Gerhardsen: ”Tykkere end vand”, Viveca Sten: ”I magtens skygge”, Mari Jungstedt: ”Den du elsker” og Jo Nesbø: ”Tørst”. Så kan det ikke bliv mere uhyggeligt i de nordiske sommernætter.

Bodil Christensen
Møllegårdsvej 1 Horne
9850 Hirtshals
boc@ucn.dk
www.bodilchristensen.dk