Skumfiduser

Træet, en billedbog

Hvad er der på den anden side af træet

 

”Engang da Bob var på vej hjem fra indkøb, stoppede han op og funderede lidt… Hvad mon der er på den anden side af træet derovre?”

Så står Bob, der er en kanin med store tænder og stritører, således som en kanin nu skal se ud for at være mest mulig kanin. Det er Bardur Oskarsson, der i billedbogen ”Træet” fortæller den stille historie om hjemmefødingen Bob, der aldrig har set, hvad der findes på den anden side af det træ, man kan se i horisonten. "Jeg skriver historierne med billederne, og så illustrerer jeg med ord.", sådan siger forfatteren Oskarsson, der både tegner og fortæller i sine billedbøger. Om sammenhængen mellem billeder og tekst siger han: ”De bedste børnebøger opstår, når sproget og illustrationerne mødes og den der helt specielle tredje bevidsthed eller et tredje sprog, der taler til alle sanser opstår. Når det sker, er det en god børnebog.”

Der er billedbøger, hvor billederne fylder alle sider med farver, figurer og en sand fest af foretagsomhed. Og så er der billedbøger, hvor en tynd stregtegning følger teksten fra side til side, mens der fortælles i billeder med luft og lune.

”Træet” af færingen Bardur Oskarsson er i den sidste gruppe af billedbøger. Der er på hver venstreside en kort tekst og en lille-bitte tegning af et træ i bunden. På højresiden, der altid regnes for den vigtigste i en bog, fordi øjnene ser mest, når de er på vej hen over opslagets sidste del, er der en tegning i en nervøs og sitrende håndtegnet ramme. Her ser man kaninen Bob, der ikke ser ud til at være speciel kløgtig af en kanin at være. Store fortænder, små øjne, tynde arme og ben, og så er der de meget lyttende ører, der står og blafrer for at opfange alt, hvad der kan være af nyt. Med sig har Bob en gulerod, der slæbes med, som var det et juletræ, der skulle bæres hjem.

Bob møder hunden Hilbert, mens han står der og undrer sig over, hvad der kan være ude i den store verden bag træet. Hilbert har været overalt. Han har været hele verden rundt, siger han. Han flyver bare. Det er nemt. Han har lige fløjet, så han er simpelthen for træt til at vise Bob, hvordan man flyver, og hvad der er bag træet. ”Måske en anden gang, men ikke nu, sagde Hilbert og kiggede først lidt op i luften så lidt hen på træet og så op i luften igen.”

Så står Bob og hunden Hilbert og kigger lidt på hinanden før Hilbert siger: ”Nå, jeg skal ud at handle”. Og så gik han til fods, helt uden at flyve.

Hilbert er tegnet med en stor selvbevidst snude, små ører og han bærer på en pose, for han er jo på vej til handel.

Nu står Bob så her og kigger på træet. Så går han hjem. Det var det. Han bryder ikke sin egen verdens rammer. Han har spurgt sig for om oplevelser på anden-hånd. Der fik han ikke meget at vide. Så må han jo klare sig gennem livet uden at vide mere om det. I hvert fald indtil han selv tager sig sammen og vælger det usikre, nye og uprøvede. Det gør han ikke i denne bog.

Mere lavmælt og stille kan en eksistentiel krise for en kanin (og læseren) vel ikke tegnes og fortælles. De sidste tre opslag er uden ord, her ser man kun Bob og herefter træet i horisonten. Der sker ikke noget. Der sker faktisk slet ikke noget.

Det er livsafgørende fortælling, der gives her  med under 500 ord og hen ved tyve tegninger. Skal man selv kaste sig ud i livet? Skal man vove sin sikkerhed og bevæge sig ud i det ukendte? Skal man bryde sin egen lille tegnede ramme? Eller kan man nøjes med at spørge verdensmesteren Hilbert, der tilsyneladende ved alt?

Bardur Oskarsson siger selv: ”Børnelitteraturen skal turde tage de store emner op. Ikke kun de alvorlige og tunge, men alle emner, og så bare gå lidt længere. Stille lidt flere spørgsmål. Sætte lidt mere på spil. Jeg skriver ikke for at behage nogen.”

Med den lille forsagte kanin Bob behager han ikke nogen. Men der lægges op til en dybere filosofisk samtale om, hvordan man ser og oplever verden. Det kan børn også tale med om. Voksne kan også. Og alle samtaler bliver bedre, når der først læses en bog, hvor man kan læse på og mellem linjerne. I billedbøger kan man også læse på og mellem stregen.

Bardur Oskarsson fik Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris for ”Træet”. Den er oversat af forlaget Torgaards ejer, den færøske Hugin Eide. Til lykke med prisen.

P.S. På forlaget Torgaards hjemmeside kan man se forlagets øvrige udgivelser af oversat færøsk litteratur. Der er andre gode titler.

 

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

www.bodilchristensen.dk