Skumfiduser

Nordiske bøger

Nordiske romaner til de mørke dage

 

”Nu vil jeg godt have, at du læser lidt for mig. Jeg har været så træt den her weekend, du må komme tilbage, når jeg er mindre hjamsk, så skal vi rigtig snakke.” Sådan skriver den finske forfatter Kjell Westö: i ”Det ulyksalige ved at være en Skrake”, en bog, der udkom på dansk i 2014. Dels kan man her glæde sig over, at ordet ”hjamsk” optræder i prisbelønnet litteratur, og dels kan man glæde sig over sproget hos finske Westö der i år har udgivet ”Den svovlgule himmel”.

Julegavebøger kan man enten give eller ønske sig. Der er fremragende forfattere i nordisk litteratur, og her er en liste over norske, islandske og finske bøger, man kan glæde sig til, - som giver eller modtager.

1. Kjell Westö: ”Den svovlgule himmel” er et godt bud på en julegavebog. ”Den svovlgule himmel” handler om den finske historie set gennem ulige familiers plads i hierarkiet i Helsingfors. Det er en historisk roman, hvor man (igen igen) må tjekke op på Finlands historie undervejs. Et land så tæt på os, men med en så anderledes historie end de nordiske landes.

2.  Roy Jacobsen har skrevet trilogien: ”De usynlige”, ”Hvidt hav”  og nu er der ”Rigels øjne”. Her møder vi igen den handlekraftige Ingrid Barrøy, der nu har fået et barn med den russiske krigsflygtning. Det er i 1945, og Ingrid søger efter faderen til Kaja:” Der er mange måder at gå på, og Ingrid Marie Barrøy gik let, i skaftestøvler, med rygsæk og Kaja på maven, svøbt i sjalet, der nu var forstærket med de remme Daniel havde spændt om kufferten, som ikke var med hende længere, Barrøys vidunderlige kuffert, der fra nu af tilhørte formanden på landets længste svævebane.” Sproget er karskt og fyldt med ord fra fjeld og vidde.

3. Lars Mytting skrev  slægtsromanen ”Svøm med dem som drukner”, og gav et indblik i norske fjeld- og skovbønders liv. Her i  ”Søsterklokkerne” er vi i en lille bygd i Gudbrandsdalen. En bygd, der ikke har megen forbindelse med omverdenen, men her er rigeligt med dramatik mellem gårde, sæter og kirke. ”Spørg dig selv, hvad du vil huskes for, Astrid. Når vi genfortæller nogens liv, og mange år er gået, så er der ikke plads til så meget. Selv tror jeg ikke, at jeg vil blive husket. Andet end for at have prøvet at være et godt menneske., måske, men det er så vanskeligt at fortælle. Det folk bliver husket for, er støbt i metal eller bygget i træ eller vævet eller malet eller skrevet. Ondskab eller dumhed, ikke i det små, men i det store, det huskes også.”

4. Lars Saaby Christensen har udgivet første bind af ”Byens spor” og nu er der bind 2. Den foregår i Oslo. På Kirkeveien, hvor Jesper bor med sin søster Stine, mor Maja og sin afdøde far Ewald i hukommelsen. Jesper er blevet teenager, han er kæreste med Trude, og han forsøger at finde sin vej mellem skolen, klaveret, vennerne og sin lille familie. ”Jesper sidder i midterrækken allerbagest, og når lektor Ramm ikke ser det, for eksempel når han står med ryggen til og bakser med at rulle Europakortet ned, kan han læne sig op ad væggen, lægge benene op på skolepulten og lukke øjnene.” Det er 1950’erne i Oslo, og det er en glæde for os, der næsten husker den tid.

5. Jon Kalman Stefansson fra Island har skrevet ”Historien om Asta”. Det er familiekonflikter i  islandsk sagastil, der er tørrede torsk og råmælk, saltet kød og masser af saltvand: ”De eneste digte, der er blevet skrevet på den her kyst handler om tørrede torskehoveder, den tunge brænding og længslen efter råmælk.” Det er i Reykjavik i 1050’erne, og det er en glæde at være her i mørket: ”Vi sælger mørke, hav, vind og giver dem til og med mulighed for at iføre sig stive, ildelugtende skindanorakker, som dem der bruges på havet, og spise ensformig mad i piskende  regn og kalder det eksotisk luksus, sagde min nabo til mig og grinede.”

6. Endelig kunne det være Olaug Nilssen: ”Tung tids tale”, hvor man møder Daniel, der er en autistisk dreng. Han har det svært. Det har familien også. Det er en bog fra ”den virkelige verden”, hvor læseren får et godt indblik i hvor svært det er at være anderledes.

Det var læseværdige nye nordiske romaner.

Der er mange af dem. Savner man flere på listen, så læs hele forfatterskabet af Jan Kjærstad, læs Roy Jacobsens og læs Per Pettersons forfatterskab.

Der kunne være andre bud på gode julegaveønsker. Gode bøger. Astrid Lindgrens svar på spørgsmålet: Hvad er en god bog? gælder altid. Hun sagde: ”Den skal være god. Jeg kan forsikre om, at jeg har grublet over det længe, men jeg kan ikke finde noget andet svar: Den skal være god.”

P.S: Skulle nogen tænke: Hvad betyder det at være ”hjamsk”, så er det et godt vendsysselsk ord for at være ravselvorn, utidig, upasselig, når man er kommen for tidlig op, ingen mad har fået, eller dagen efter et fest af en vis kaliber. Man er simpelthen ikke i topform, man er hjamsk.

 

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

boc@ucn.dk

www.bodilchristensen.dk