Skumfiduser

Tekst

Højt fra træets grønne top

”Træets allerbedste Zir
Skal min Villiam have;
Paa det blanke Guldpapir
Maa du gjerne gnave.”

Det er Peter Fabers ”Højt fra træets grønne top”, der har denne smukke og meget oplysende strofe. Det er blot i originaludgaven fra 1847, at den lille William opfordres til at gnave på guldpapiret. Lige netop denne strofe er fjernet i den nuværende udgave. Man kan håbe, at samme William har fået en solid portion risengrød inden da, så farvestoffer og guldstøv ikke optages direkte i den lilles krop.
Sangen ”Juletræet” skrev Peter Faber i 1847, og den blev brugt, da Peter Faber holdt jul hos smedemester Rasmus Hjort Faber, der boede på Gråbrødre Torv i København.  Det er Fabers nevøer (Henrik og Peter) og niecer (Lotte, Hanne/ Anna og Sine) der har fået en plads i sangen. Den papirgnavende William er Peter Fabers lille et-årige søn.

Det er et tidsbillede af julen, der præsenteres her.  Der er et juletræ, det var brugt i det bedre borgerskab i 1848. Det første juletræ blev pyntet i stuen på godset Holsteinsborg i 1808, og så bredte det sig, og det blev med ”Peters jul” fra 1866 indskrevet i den litterære børnekanon og i de danske hjems forståelse af en ”rigtig jul”.

Hos brødrene Krohn, der skrev og tegnede ”Peters jul” var træet pyntet med gaver, rosiner og trommer (og med en stork i toppen i den første udgave):

”Og se, hvor Træet er fuldt af Godt!
en Kat kan nu først jeg finde.
Og dér er et Horn og en Svane — aa!
Og dér er Pjerrot af Sukker;”

Og der er mere:

”Og Æbler, hvis Stilk er fint forgyldt,
og et Par Strømper af Kage
og Kræmmerhuse, som helt er fyldt
med Ting, som jeg nok gad smage!”

Hos Peter Faber gælder det samme:

”Først skal Træet vises,
Siden skal det spises”

Sådan skulle juletræer pyntes dengang. Med tiden blev juletræet udbredt til andet end det bedre borgerskab. De fattige hedebønder valgte ofte en grønkålsstok fremfor et forblæst fyrretræ fra heden. Kosteskafte pyntet med grene kunne også bruges, og i dag kan man få kunstige grantræer med kunstige lys. Det var ikke gået hos smedemester Faber.

”Højt fra træets grønne top” giver  et kvindebillede af borgerskabets fruer og kommende fruer. Man har en amme ansat til at tage sig af de nyfødte spædbørn (og samme amme får trods alt en gave:

”Være forsigtig og giv Agt,
Indenfor er Noget lagt,
Som du ei maa kramme,
Det er til Din Amme.”

Pigerne i familien forventes at strikke og sy. Anna får et par meter uldstof af bedste kvalitet, som hun så kan sy en fiks frakke af:
”Fire Alen Merino
Til en Vinterfrakke”

Henrik og Peter derimod får trommer og faner, så de er klar til kamp og krig. Fændrik er en militær grad, det er en fanebærer, der vel i dag ville betegnes som en slags mellemleder.

Peter Faber var et musikalsk menneske, der skrev lejlighedssange med stor holdbarhed. Sin løn fik han som inspektør og senere direktør ved Polyteknisk Læreanstalt, hvor han arbejdede sammen med H. C Ørsted i et projekt, der skulle etablere telegrafnettet i Danmark. Det var Faber, der ”fandt på” telefonmasterne, der nu for længst er afløst af bredbånd og mobilmaster. Mange sommersvaler vil sende ham et venligt fuglefløjt.

Sammen med sin hustru, smededatteren fra Store Kongensgade fik han syv børn. Det gav helt sikkert inspiration til slutversene i ”Højt fra træets grønne top”, hvor man endelig får det sagt:

”Julen varer længe,
Koster mange Penge.”

Det er en sang der taler sandt, men nok koster julen en del, men den varer også længe. Det gør juleferien forhåbentlig også.

Hermed ønskes alle en god jul med juletræ (spiseligt eller ikke) og gaver (nyttige eller helt aldeles unyttige) og med sang og trængsel og alarm i passende mængder.

P. S. ”Sikken voldsom trængsel og alarm” er forfattet af den gode Peter Faber.

P.S. Det er lidt uklart, hvorvidt ”Højt fra træets grønne top” er skrevet i 1848 eller 1847. Uanset hvilket år man måtte vælge, så er det længe siden, og mangler man stof til samtale ved de mange juleborde, så kan man jo tvistes om årstallet her i ro og mag.

 

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals