Skumfiduser

En blyant kan redde liv

En blyant kan redde liv

 

Uddannelse er vores grundlæggende ret.” ”Lad os tage vores bøger og blyanter. Et barn, en lærer, en blyant og en bog kan forandre verden.” Sådan skrev Malala i sin notesbog, da hun sammen med sin familie var vendt tilbage til Mingora i Swatdalen i Pakistan. Der havde været kampe mellem talibaner og den pakistanske hær, men i i 2009 mente pakistanerne, at taliban var besejret, så Malalas familie og andre, der var flygtet, kunne tage tilbage til deres mere eller mindre ødelagte huse. Talibanerne var der dog stadig, og da Malala var på vej hjem fra skole den 9. oktober 2012 blev skolebussen standset af bevæbnede talibanere.

”Hvem er Malala?” råbte de, og da skolepigen Malala på 15 år meldte sig, så blev hun skudt i ansigtet på tæt hold. Det blev hun, fordi hun fortsat skrev om børn og især pigers ret til uddannelse. Hun skrev på en blog, hun skrev på urdu og på engelsk, og hun blev læst overalt i verden.

Malala Yousafzai er født i 1997, og man må tænke: ”Hun er så modig, så ung og så ukuelig.” Hun går i fodsporene af mange unge (og ældre) kvinder, der satte liv og helbred på spil i kampen for at blive anerkendt som ligeværdige med mænd.

Malala er den yngste modtager af Nobels Fredspris nogensinde. Hun fik prisen i 2014. Hun holdt en takketale, hvor hun også forklarede, hvad det havde betydet for hende, at hun blev skudt og såret for at gøre brug af sin mulighed for at ytre sig til hele verden i en blog: ”Ingenting blev forandret i mit liv – bortset fra at svaghed, frygt og håbløshed døde, og at styrke, kraft og mod blev født. Jeg er den samme Malala. Mine ambitioner er de samme. Mine forhåbninger er de samme. Mine drømme er de samme.”

Efter angrebet fra talibanerne blev Malala opereret på et hospital i England, senere kom hun og hendes brødre til at gå i skole i Birmingham. Der er oprettet en fond, The Malala Fund, der arbejder for at give piger styrke og mod gennem uddannelse. Det gælder om ”At undervise nogen som ikke går i skole, eller at hjælpe nogen som har det svært eller at koncentrere sine kræfter om det, man tror på….. det gør en forskel i éns liv. Vi kan alle gøre en forskel.”

”Malala- pigen som kæmper med ord” hedder en billedbog, der udkom på forlaget ”Hjulet” i 2014. Den kan man læse, så får man Malalas stærke historie i billeder og ord.

Malalas historie er også med i en helt ny bog ”Kvinder i kamp”, hvor de seneste 150 års kvindekamp bliver gennemgået. Kampen beskrives fra 1800-tallet, hvor kvinder ikke havde ret over egen krop, egen økonomi og eget liv. De første oprør mod undertrykkelsen af slaver blev også afsæt til en kvindekamp og en borgerkrig i Amerika. I Europa følges oplysningstiden med Rousseaus kvindesyn frem til 1880’ernes suffragetter med Millicent Fawcett og Emmeline Pankhurst  i spidsen.

”Handling – ikke ord”, lød deres mottoet fra suffragetterne. De satte liv og førlighed på spil for at blive hørt. Stemmeretten kom til kvinderne i Storbritannien; men først i 1928. Det første land til at give stemmeret til kvinder var (overraskende for flere) New Zealand i 1893. Så fulgte Australien i 1902, Finland 1906, (Norge er ikke med på listen, men det var 1913), Danmark i 1915, og så kommer Iran 1965, Schweiz 1971, Kuwait 2005 og Saudi Arabien i 2015.

Sammen med Ad Tahirih fra Iran (født omkring 1814 og død 1852 (hængt i sit eget slør) får Malala, den unge pige, der fortsat kæmper for frihed og fri stemme til kvinder i Afghanistan (og resten af verden) sit eget kapitel i bogen, der har  Metoo-bevægelsen som afsluttende kapitel, hvor der også afsluttes med: ”Rigtig mange oplever sexchikane i skolen eller på deres arbejdsplads. Alligevel er der ingen tvivl om, at verden er et bedre sted for kvinder i dag end for hundrede og halvtreds år siden.”

Det gælder også, hvis man ser på, hvor mange børn, der får mulighed for at gå i skole. Ifølge UNICEFs tal, så er der i 2018 63 millioner børn, der ikke går i skole. Det tal er faldet fra 100 millioner i år 2000, og sådan er der heldigvis fremgang for verdens børn, når det gælder muligheden for at gå i skole, lære noget og få en uddannelse.

”Kvinder i kamp” har også billeder af en række kvindelige statsledere: Isabel Peron, Margaret Thatcher, Vigdis Finnbogadottir, Gro Harlem Brundtland, Benazir Bhuto, Mary Robinson, Hanna Suchocka, Tansu Ciller, Angela Merkel, Ellen Johnson, Julia Gillard, Dilma Rousseff – og Helle Thorning Schmidt. Tak til gode rollemodeller.

Til slut et citat af Malala, da hun (som 17-årig) holdt sin takketale for Nobels Fredspris: ”Blyanter er mægtigere end våben. Et våben kan kun dræbe, . En blyant kan redde liv.”

P.S. ”Kvinder i kamp”, Marta Breen og Jenny Jordahl er oversat af Maren Uthaug. ”Malala, pigen som kæmper med ord” er skrevet af Karen Leggett Abouraya og oversat af Vagn Plenge.

 

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

boc@ucn.dk

www.bodilchristensen.dk