Skumfiduser

Leksikon om lys og mørke

Leksikon om lys og mørke 2

 

”L for Lex Rinnan. Rinnans lov, som de overlevende agenter fra Rinnanbanden fortalte, at de måtte skrive under på. Ifølge disse love var det ikke tilladt at modsige Rinnan. Man måtte ikke betvivle hans beslutninger. Sidst, men ikke mindst, så måtte man ikke trække sig fra Rinnan-banden. Lex Rinnan beskrev straffen for at bryde reglerne: Modsagde man lederen blev man straffet med døden.”

Sådan står der under ”L” i ”Leksikon om lys og mørke” af Simon Stranger.

Simon Stranger, den norske forfatter, fik boghandlerprisen i Norge for romanen om Henry Oliver Rinnan, leder af ”Rinnan-banden” i Trondhjem under 2. Verdenskrig. En bande, der står skarpt i norsk krigshistorie for tortur og mange drab på norske frihedskæmpere.

Samtidig med at Rinnan-banden bliver portrætteret, skriver forfatteren også sin kones jødiske familiehistorie.

Hvordan bliver man et menneske, der torturerer andre mennesker? Det handler bogen (også) om. Den er skrevet som et leksikon. Der er lys og mørke i den, helt som titlen lover.

”M for mørket, for mistro og misundelse. M for mand, for mareridt og maltraktering.

M for mennesker, og for mindet om en af de sætninger, der står så tydeligt efter en besøg hos Lillemor i Stockholm: Mennesker kan være så grusomme – og så gode. Kan være både og.”

Rinnans barndom og ungdom var som mange mobbeofre oplever det. Han stod altid i udkanten og så på. Pigerne kiggede aldrig efter ham, han blev latterliggjort, han blev ikke inviteret med ind i kredsen. Nu kommer Gestapo til Trondhjem, med dem kommer uniformen, magten, overblikket, - og hævnen. Helt som i Morten Nielsens digt ”Skæbne”, der handler om Tykke og hans vej mod nazismen, således blev det også for Henry Oliver Rinnan.

I ”Skæbne” står der:

”Nu ta ́r du Hævn! Nu gaar du med Skraarem og Støvler paa,

du løfter en Arm, og det skinner i Øjnenes blege blaa.

For Had og Haan og Trusler, det kan et Menneske ta ́ –

men ikke det, nej aldrig: Det og grines a ́…

Nu er du noget, Tykke! Mand og Partikammerat.

Og hvis vi en dag skal til Muren, saa er din Haand parat.

Parat til at smadre et Knojern ind i min Mund naar du slaar,

for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde Aar” Sådan blev Rinnans liv også: Et slag tilbage mod de, der aldrig så ham. Men det er ikke en undskyldning. Måske heller ikke en forklaring. Det er blot hans historie, han kunne have valgt frihedskampen, men det gjorde han ikke.

Simon Stranger beskriver (mere eller mindre fiktivt) Henry Rinnan som et sådan mobbeoffer, der nu fik mulighed for at tage hævn. Det gør han så også, det viser alle dokumenterne, som forfatteren har læst sig ind i.

”M for medlemmerne af Rinnanbanden. Der findes flere fotografier, der viser disse unge mænd og kvinder, taget under retssagen efter krigen. Der sidder de på rad og række.” Det var unge mennesker, men de brugte deres magtfuldkommenhed til at mishandle og dræbe mange, mange norske frihedskæmpere. Når man først var inde i kredsen, så var der ingen vej tilbage. Marie Arentz søgte at flygte fra Rinnanbanden. Hun kom til Røde Kors og tjeneste i udlandet, men hun endte sine dage i kælderen i Bandeklosteret, hvor Rinnan dræbte hende.

”T for tid. T for tilgivelse. T for tilgivelse. T for tilgivelse.” Der er dog ikke tilgivelse i det norske retssystem efter krigen. Henry Oliver Rinnan bliver dømt til døden.

Det er en del af den europæiske og den norske historie, man skal huske.

Simon Strangers søn kiggede undervejs i romanens tilblivelse ind til faderen og sagde:

”Skriver du om ham Rinnnan-fyren?

Ja, sagde jeg. Du har hørt om ham, eller?

Selvfølgelig. Det var ham den galning, der dræbte en masse mennesker i kælderen, der hvor mormor voksede op, - ikke?

Jo, sagde jeg, det er ham. Min søn nikker. Kigger ned på mobilen, men på vej ud vender han sig og siger: Hvis der bliver krig igen, så stikker vi af til Stillehavet eller sådan noget, ikke?”

Og jo, det er nok et godt råd.

Tilbage i Trondhjem er der nu en mindetavle på Kristianssten-fæstningen, og der er en snublesten for nogle af de jøder, der omkom i arbejdslejrene. Blandt andet Simon Strangers søns tipoldefar Hirsch Komissar.

Man må huske historien, og man må gerne lære af historien.
P.S. Simon Strangers bog ”Leksikon om lys og mørke” kommer (ifølge Sunnmøreposten) på dansk. Om lidt.