Skumfiduser

Her er plads til at strække øjnene ud

Her er plads til at strække øjnene ud

 

”Her er plads til at man kan strække øjnene ud!” – sagde Vildmose-naturvejlederen Søren på glimrende dialekt, da han viste vej og viste Lille Vildmose frem. Og man kan se langt og dermed ”strække øjnene” ganske godt, når man er på besøg i Lille Vildmose.

Lille Vildmose ved Kongerslev og Dokkedal er en gammel højmose, men det er også et spændende naturgenopretningsprojekt. Først blev Tofte Sø, Birke Sø, Lille Sø og Mølle Sø afvandet og brugt til landsbrugsland, så blev der gravet tørv og udvundet spagnum op gennem 1900-tallet, og nu er søerne genetableret, og man forsøger med naturpleje at genskabe den højmose, der er ”bundlaget” for det store område. Diversitet i dyre- og planteliv er kodeordene for den naturpleje, der finder sted.

Alt dette kan man læse sig til på plancher og via QR-koder, men som altid er det fantastisk at have en god fortæller med på tur rundt i et område. Søren fortalte med god humor mange historier fra mosens lange liv. Søren havde måske ikke selv gravet alle tørvene under krigen (og her taler vi om 2. Verdenskrig), men han fortalte med stor entusiasme om de 1200 mand, der hver morgen mødte ind i moseområdet for at sørge for, at Aalborg Portlands Cementfabrik havde brænde til produktionen i de brændselsfattige krigsår. Der er fine billeder af tørvearbejdet, hvor man ser, hvor mange muskler og hvor meget mandskab, det krævede, at holde produktionen i gang. Danmarks største net af industrijernbaner med smalspor blev etableret her.

Senere, da olien erstattede tørvene hos Aalborg Portland og fjernvarmeværkerne, så blev produktionen lagt om til spagnum til brug i garnerier og haver (og til dels i landbruget). En produktion der fortsatte indtil 2008.

Genetableringen af højmosen betyder, at der indsættes dyr til pleje af vegetationen. Derfor er der nu mulighed for at se elge, kronhjorte og vildsvin i området. Der er hegn om området med de store dyr, de har masser af plads at gå på, og man kan faktisk være heldig at se dem.

Der er lagt plankestier ud i moseområdet, så man kan gå rimelig tørskoet rundt. Man går i højmosen rundt på tre- fire meter gyngende spagnum, der kan rumme utrolige mængder af vand. Næringsindholdet i spagnum er meget fattigt, derfor er det nogle helt specielle planter, der kan gro. Plantelivet i en højmose er helt specielt. Ud over de spændende tørvemosser, lyng og revling så vi også den kødædende plante, Soldug. Der er dog ingen grund til panik, for Soldug er kun få centimeter (meget få centimeter) høj, og den lever udelukkende af små fluer, myg og edderkopper, som den fanger med sine klæbrige dråber. Den findes. Og den ser ikke særlig skræmmende ud, men det er en ret fin plante at kende.

Fuglelivet er også værd at bemærke. Man kan se kongeørn, fiskeørn, rød glente og en masse ænder. Der er udsigtstårne, hvorfra man kan tjekke himlen med eller uden kikkert, der er sat plancher op, så man lige kan blive mindet om, hvordan de forskellige ænder ser ud. Der er gjort virkelig meget for at give en oplevelse, hvor man får en  smukt naturoplevelse med sig hjem, men man får også mulighed for at få indblik i vildmosens fauna og flora.

Tørvene blev gravet i lange ”baner”, de er nu blevet til mange og lange ”firkantede” søer. Mellem disse søer er der mose med forskellig bevoksning. Træerne skal elgene gerne holde nede, men indtil elg og kronhjort formår (måske sammen med nogle bisonokser) at holde træerne væk, så hjælper frivillige hvert år med at udrydde uønsket birk og pil.

Sådan er det med naturen. Den skal plejes og passes for at vedblive at være  - netop natur.
Det spændende er at høre historien bag. Her kan Søren og hans kolleger altid byde ind med gode forklaringer. Underholdende er de, men de har heldigvis også sandhedsværdi.

Det er Danmarks historie, der gemmer sig i højmosen. Det er istiden, stenalderhavet, den kolde middelalder, landbrugsreformerne, tørveproduktionen til den første industri – og så endelig forsøget på at vende tilbage til ”den oprindelige natur”, man kan finde her.

Det er vældig spændende.

Det koster ikke noget at gå turen ind over mosen og op på Kælllingehøj, men man bliver klogere, hvis man får Søren eller hans kolleger til at fortælle.

Vildmosen har en ret vild historie, og nok hedder det Lille Vildmose, men den er stor nok til, at man virkelig kan få mulighed for at ”strække øjnene” ud.

Og ja, der er en skoletjeneste, der giver masser af viden, alt mens kan man regne med at blive både våd, beskidt, forskrækket, betaget, overrasket og forhåbentlig meget meget klogere på den særlige natur, som Lille Vildmose består af!

 

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals