Skumfiduser

Kan man få en brugt eBog?

Kan man få en brugt eBog?

”Det er nok en god bog”, sagde en ung låner på skolebiblioteket på Horne Skole om en noget slidt udgave af ”Skammerens datter”. ”Man kan jo se, at der er mange, der har læst den. Sådan lød begrundelsen for valget. Det var en god begrundelse. Mange (ubekendte) læsere havde jo anmeldt bogen godt gennem det slid, de efterlod på bogen.

Læser man en eBog har man altid en ny udgave. Fin og klar og belyst og uden æselører, slidte sider og brækket ryg. Det kan man foretrække, men skal man huske, hvad man læser, så fungerer hukommelsen bedst i samarbejde med den sanseoplevelse, der ligger i at røre ved en bog, at lugte til en bog (uanset om den er ny eller gammel) og at se bogens størrelse, sidetal, tykkelse og farver.

Ikke alle har det på samme måde som jeg selv, der bedst husker bøger efter farve og størrelse (og så glemmer titel og forfatter), men det betyder noget, om man kan se frem til at læse en roman af Knausgård-omfang, eller om det er en overkommelig digtsamling af Inger Christensen, der venter bag titlen. Sådan er det også for elever, hvor forventninger og for-forståelse for teksten betyder mindst 40% i forhold til læsekompetencen.

Den nye ePirls undersøgelse af børns læsning på 4. klassetrin slår fast, at danske elever i 4. klasse generelt læser mindre, nyder læsningen mindre og har dårligere tekstforståelse, end de havde i 2011. Undersøgelsen kæder udviklingen sammen med, at børnene i højere grad læser på skærm frem for på papir i skolen og hjemme. Jan Meiding (der er lektor emeritus og har stået bag den danske del af ePirls undersøgelsen) siger: ”Det tager tid at blive en dygtig læser. Man skal øve sig, og man skal gøre det sammenhængende i længere tid. Derfor er der god grund til at tage det alvorligt, når børn læser mindre, nyder læsning mindre og får sværere ved det, i takt med at de i stigende grad dropper papiret.”

Det kan ikke overraske mange af os, der selv læser bøger, underviser i læsning eller på anden måde arbejder med læsekompetencerne hos børn og unge. Det er helt banalt og indlysende resultater, der viser sig her. Hvor computer og skærmarbejde har gjort meget skriftligt arbejde lettere, så har det også haft en bagside, at skolen så ensidigt har fokuseret på glæden ved digitale løsninger. Undersøgelsen med navnet ePirls viser det, men den norske forsker Anne Mangen, fra Lesesenteret ved Universitetet i Stavanger, har også påvist det gennem en længere og meget detaljeret undersøgelse af forskellen på at læse på skærm eller papir.

Anne Mangen står bag en ny, norsk undersøgelse af elever fra 10. klasse. Der viser nogle af disse forskelle, der er, mellem læsning på en skærm og på papir.

Undersøgelsen blev lavet med 72 elever, der blev delt i to grupper. Begge grupper fik tildelt to tekster, en skønlitterær tekst og en sagprosatekst. Den ene gruppe skulle læse teksterne som PDF-filer på en almindelig computerskærm, den anden gruppe skulle læse på papir. På forhånd blev elevernes læsefærdigheder og ordforråd kortlagt, så der kunne korrigeres for disse variationer.

På en skærm er den fysiske oplevelse der næsten ikke. Man kan kun se én side af gangen.

Længden af teksten oplever man på en skærm ved at forholde sig til scrolleren ude i siden, sidetal eller andre abstrakte og indirekte markører. Med en iPad kan man også lave bevægelser, som ligner det at bladre, men man mærker fingeren kun glat glas. Teksten flytter sig ned over skærmen. Tekst og overflade er ikke længere en håndfast enhed, det er noget helt friktionsfrit.

Bogen er derimod  håndfast, og teksten er fast koblet til papiret. Det kan lette forståelsen.

Efter læsningen skulle eleverne svare på spørgsmål som indikerede, hvor godt de havde forstået teksten. Resultaterne viste klart, at forståelsen var dårligst hos eleverne, som læste på en skærm. Det gjaldt overraskende nok både sagprosaen og den skønlitterære tekst. Det særlige var også, at man havde langt bedre forståelse for tidsforløb og handlingsforløb i teksten, når man læste den på papir. Og så huskede læserne bedst det faglige indhold, når sagteksten var læst på analogt papir. Der er mange sanser med i læsningen, og de hjælper til at lave et mentalt kort over indholdet i teksterne.

Skærmteksternes ulempe er også den manglende mulighed for uforstyrret at fordybe sig i en tekst. Med internettet er der utallige muligheder for overspringshandlinger, hvis sproget og indholdet volder læseren problemer, så er det nemt, at man uhindret kan klikke på et ikon, og straks er man væk i en verden af youtubere, spil eller chat-muligheder.

Der er al mulig grund til at fastholde det analoge bibliotek på skolerne (og i byen). Der er grund til at forholde sig kritisk overfor ensidig brug af cromebooks og iPads i skolen. De skal også være der, men bøger (og også undervisningsmateriale) på papir er en vej til at mestre læsning for nye læsere, og bøgerne giver mulighed for at elever kan fordybe sig og koncentrere sig i længere tid.

Dette er ikke et forsvar for at smide alle digitale devices i ”Småt brændbart”. Der er masser af glæder ved digitale løsninger, og der skal være plads til begge dele. Børn skal nok nå at tilegne sig de nødvendige digitale færdigheder, der er skærme nok i skolen, men der skal være mange flere fysiske bøger i børns (og voksnes) verden.

P.S. En af glæderne ved tekster på skærm er jo så, at man kan henvise til ePirls her: https://unipress.dk/udgivelser/e/epirls-2016/