Skumfiduser

Deadman

Han overtog gården i 1975

 

”Kris kan alt, mure og støbe gulv og lægge tag på, lave foderbord med glaserede tegl og båse og bokse. Men så mangler han ved fodringen, så mangler han i marken og til at sætte karlen ind i såmaskinens raffinementer, han kan kun være et sted ad gangen. Det håber op.” Kris er gift med Inge-Lise, de har den fædrene gård på Salling, hvor forældre, bedsteforældre og oldeforældre har haft malkekvæg. To køer, fire, køer, otte køer, hundrede køer og helt op til to hundrede malkekøer, har der været på gården. Nu er mælkeprisen blevet så lav som 1.86 kr. pr. liter, det koster to kroner og tredive at producere mælken, og Kris og Inge-Lise kæmper og kæmper mod banken, men det går ikke. Det er krigen mellem Ukraine og Rusland, det er EU's sanktioner mod Rusland, det er ikke noget, Kris har indflydelse på, men han kan ikke undgå konkurs. Han gør ellers sit bedste: ”Han overtog gården i 1975, det er 41 år siden … 41 år, hvor han har knoklet, og når jeg siger knoklet, aner I ikke hvad det betyder. For der er ikke nogen andre end bønder, der knokler på den måde. Fjorten- seksten timer i døgnet. Han er ved at være slidt op, men troede, han havde nogle år i sig endnu.”

Det er Hans Otto Jørgensen, der skriver om broderens (og slægtsgårdens) fallit i bogen med den lidt underlige titel: ”Dead man walking”. Titlen lyder som en amerikansk western, det er det ikke. Det er en vestjysk familiehistorie med gården som omdrejningspunkt. Det er ikke en biografisk fortælling, men den yngste bror Benjamin, kaldet Ben, har helt klare lighedspunkter med forfatteren, der tog fra gården som ung, men som altid vendte hjem, når det var svært, når det var sommer, og når der var brug for det. Kris er den ældre bror, der bliver gift med sygeplejersken Inge-Lise, søsteren Ann dør alt for ung, og Ben ser det hele med sit forfatterblik

Bogens fortællerstil minder om James Rebanks ”Fårehyrden”, hvor en engelsk fårehyrde skriver om hverdagen som netop fårehyrde i Lake-distriktet i England. Det er ikke romantisk, det er arbejde og arbejde og endnu mere arbejde: ”I folks dagdrømme bliver det at slå hø ofte gjort til noget idyllisk og solbeskinnet, men i virkelighedens verden kan det være et satans arbejde. Jeg husker 1986, den værste sommer, hvor vi brændte alt vores hø. Total katestrofe. Man har brug for en uge med tørt og solrigt vejr for at lave hø. Og man er nødt til at kunne køre på engene med en traktor og en slåmaskine for at slå græsset i begyndelsen den uge. Hvordan skulle det kunne slå fejl – her i et af de vådeste områder i England?”

Ida Jessen kan på samme måde skrive om uendelige arbejdsdage, hvor alting skal gøres på en måde, så livet hænger sammen. I den jyske ”Kaptajnen og Ann Barbara” får man indblik i Ann Barbaras arbejdsdag: ”Ann Barbara er her og der og alle vegne. Nu bærer hun vand. Nu skurer hun de sorte gryder med sand. Nu vander hun køkkenhaven. Nu spindler hun ned., nu vasker hun op. Nu fodrer hun høns, Nu klipper hun får. Nu plukker hun tyttebær. Nu kommer bikuberne ud, på en hylde, hun egenhændigt at tømret, i lavningen i nærheden af dammen. Nu gør hun rent. Nu bærer hun vand igen. Nu brygger hun besk øl på røllike og pors og byggryn.”

Det er tre bøger, der ser arbejdet med jorden, med køerne, med fårene og med husholdningen som en livsindstilling frem for et arbejde. I ”Dead man walking” lyder det et sted: ”Hvis man kan sige, at jorden har en sjæl. Hvordan boniteten er. Den ene mark til forskel for den anden, om det er i Vestermarken, i Heden, i Noret eller søndenomme. Hvornår den er tjenlig, og de kan komme til at så. Om den er kalktrængende, og hvornår den fik sidst.”

Og i den forstand er far og farfar og Kris og Ben buddhister. Men Ben tager væk, kun Kris forbliver buddhist.”

Det er poesi, når Hans Otto Jørgensen skriver om arbejdets glæder, udfordringer og de mange krav i landbrugets hverdag. Det er langt mere prosa, når han citerer fra svigerinden Ane- Grethe Kudsks faceobookopdateringer fra april 2017, hvor (i bogen hedder hun Inge-Lise) hun konstaterer, at nu er det slut på gården: ”Den 9. november: Så kom dagen, hvor den sidste mælk er malket efter mere end 150 år med køer her på stedet, hvad sker der så? Det er som en ond drøm. Det er bare meget værre. Drømme vågner man af, men det her bliver ved. Pas på hinanden.”

Hans Otto Jørgensen kan skrive om hverdagen på gården, så man lever med arbejdet. Det er en blanding af fiktion med selvbiografiske træk og faktaoplysninger. Det er først og sidst en hyldest til de mange, hvis arbejdsindsats aldrig kan være så stor, at man ikke påvirkes af globale storpolitiske beslutninger.

”Dead man walking” slutter med lidt lys: ”De kom igennem det. Med familiens og venners hjælp. Det er rørende, der er så mange, der står op for dem. De finder lykken. Men de falder hele tiden ned i det hul, konkursen har efterladt.

Syrenerne blomstrer. Syrener i ruiner.”

P.S. ”Dead man walking” er fra 2020, skrevet af Hans Otto Jørgensen og udgivet på Gladiator. Der er illustrationer af Halfdan Pisket i bogen. Fremragende sort-hvide billeder af landbruget.

 

@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}