Skumfiduser

Guds Blinde Øje

Guds blinde øje

Mette Hegnhøj, børnebogsforfatteren fra Sønderhå i Thy, har skrevet om sin barndom i sin nyeste bog: ”Ud og stjæle erantis”. Hun skriver om at være et barn, der ser meget, tegner og skriver meget og læser en hel del. Hun er et barn, der trives i sit eget selskab, men hun har en god familie, der ser fjersyn, mens Mette læser. Nu har hun fået fat i ”Guds blinde øje” af Jakob Bech Nygaard. Her er et helt andet barneliv end Mettes i Thisted.

Mette Hegnhøj skriver således om læseoplevelsen set med den tolvåriges øjne:

”Anne bliver født en iskold vinternat langt ude på landet i Jylland i fortiden. Hendes far falder gennem isen, da han vil hente jordemoderen, og om foråret finder fiskerne hans lig i et bundgarn i Nissum Fjord. Annes mor dør allerede under fødslen, så Anne er forældreløs og bliver sendt på børnehjem helt ovre på Sjælland, selv om en der hedder Karen gerne vil beholde hende. På børnehjemmet, der hedder Ravnsborg (fordi huse havde navne i gamle dage) bliver de forældreløse børn passet af en frøken Edelburg, der straffer dem med sit birkeris.”

Sådan er handlingen kort fortalt. Og så er det en ”Godhavn-drengene”-historie om piger. Børnehjemsbørnene er i ”Guds blinde øje” overladt til omtalte Edelburg og hendes kolleger.

Erna, en af de små piger, har taget et æble, og nok er det jul, men hun bliver straffet af frøken Edelburg. Erna bliver låst inde i den mørke, sorte kælder: ”Ovre i kældergangen mellem brændselsrummene sidder Erna klemt op mod den låsede kælderdør. Hun sanser intet mere, sidder bare og skriger svagt og hæst med vidtåbne, tomme øjne, der ikke kan græde mere.” Erna overlever ikke, doktor Rader tager affære og frøken Edelburg bliver bortvist.

Sådan er der en vis retfærdighed, men (forældreløse) børns vilkår i første halvdel af 1900-tallet er her fortalt med indfølelse og med synsvinklen hos Anne og hendes jævnaldrende. Til tider skiftes synsvinklen, så doktor Rader, frøken Mikkelsen og andre voksnes tanker præsenteres, men det er Anne, Visse, Frida og Erna, der har hovedrollerne.

Nabokonen Karen, der gerne ville have taget Anne til sig, siger et sted at ”Gud må være stæreblind på det ene øje”. Det er også den tanke, man har som læser.

Da bogen slutter er Anne på vej væk fra børnehjemmet, og hendes liv følges i fortsættelsen med den meget lidt opmuntrende titel: ”Du blev træl”.

Bogens forsidebillede viser tre små piger med armene om halsen på hinanden. Fællesskabet hos pigerne hjælper dem igennem, men de bliver som voksne mentale krøblinge på hver deres vis. Den kærlighedsløse opvækst har sat sig dybe spor hos dem.

Det er en voksenbog, men den blev læst af ti- tolv- trettenårige børn (og naturligvis hovedsagelig piger).

”Jeg læste 'Guds blinde øje’ og ’Du blev træl’ som ung. Bøgerne viste en fremmed verden og skubbede til indsigt og solidaritet. Det, der foregik dengang, kan sagtens overføres til nutiden - om børns vilkår, tvangsanbringelse med videre.” Sådan skriver Helle, en af de mange engagerede læsere, der som medlemmer af facebookgruppen: ”Litteraturklubben” gerne kommenterer læst litteratur og anbefaler nye og gamle og gode bøger.

De nu voksne læsere husker tilbage på læsningen i barndommen, og Suzanne skriver: ”Jeg var vild med den som barn. Især stedet, hvor en af pigerne bliver låst nede i en kælder for at have taget et æble og ender med at dø, gjorde stort indtryk på mig. Da jeg genlæste den som voksen, lagde jeg mærke til, at der faktisk var også var tale om seksuelt misbrug af børnene - så vidt jeg husker af forstanderinden. Men det havde jeg selvfølgelig ikke opdaget som barn.” Og Jette skriver: ”Jeg læste den som stor pige. Omkring 10-11 år i begyndelsen af 60’erne. Mine veninder læste den også, og vi var alle meget chokerede over, at livet kunne være sådan. Vi læste også ‘Du blev træl’, og begge bøger var der på en eller anden mærkelig måde noget forbudt over - nu forstår jeg ikke helt hvorfor.”

Og Linda skriver: ”Jeg husker den som min første "voksenbog", om jeg var 11 - 12 eller 13 år husker jeg ikke. Min farmor lånte bogen på biblioteket, og jeg læste den - og derefter ”Du blev træl”, ”Pigen og Sommerfuglen” m.fl. Jeg elskede de bøger, de var med til at forme mig, og det ville være dejligt, hvis jeg en dag "får" tid til at læse dem igen. Den langsomme fortællestemme giver mulighed for at huske personerne, stemningen, handlingen. Måske derfor har jeg aldrig glemt de bøger.” Endelig er der Gitte, der ganske kort kommenterer med følgende ord: ”Nej, hvor jeg grædt over den bog.”

Når man læser Jakob Bech Nygaards ”Guds blinde øje” i 2021, så læses den med firs års afstand til udgivelsestidspunktet, men der er fortsat børn, der vokser op i uden en tryg familie, uden omsorg og uden de mest basale behov bliver dækket. Bech Nygaards bog gav i mange hjem anledning til en diskussion om børnehjemsbørn og opdragelsesprincipperne her. ”Guds blinde øje” gav også sine læsere en forståelse for, at alle børn ikke lige vilkår i livet.

P.S: Mette Hegnhøj skrev selv i sin dagbog (som tolvårig) om bogen: ”Det er den bedste bog, jeg nogensinde har læst, selvom jeg er under halvvejs. Den er skrevet af J. Bech Nygaard med dobbelt a og punkter efter J, så det er umuligt at vide, om det er en mand eller en kvinde.” Det var en mand. Dette var hans første bog, men der fulgte mange, mange titler, men ingen står så stærkt hos læserne som ”Guds blinde øje”. Den kan fortsat lånes på biblioteket.

@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-520092929 1073786111 9 0 415 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}