faglitteratur

Pædagogikkens abc

Pædagogikkens ABC

Stig Brostrøm

Forlaget Frydenlund, 2021

 

Pædagogikkens ABC lyder således i Stig Brostrøms version: Anerkendelse, Børneperspektiv, Curriculum, Dannels, Erfaring, Fantasi, Glæde, Humor, Iagttagelse, Jeg-Du, Kontekst, Leg, Mod, Nysgerrighed, Omsorg, Praksis, Queer-teori, Reformpædagogik, Science, Tilegnelse, Udvikling, Venskab, Workshop, Xenofobi, Ydre disciplin, Zonen for nærmeste udvikling, Æstetik, Øko-pædagogik og Åben Pædagogik. Således er hele alfabetet (inklusive de svære med ”q” og ”x”) i spil.

Det kan være popsmart og populistisk at lave en ”Pædagogikkens ABC”, men når det er Stig Brostrøm, der står bag, så ved man, at der er en faglig tyngde i det letlæselige koncept.

Stig Brostrøm er uddannet fritidspædagog i 1969, han er professor emeritus, han er årgang 1945, han har skrevet om pædagogik og børn i mange, mange, mange år.
Nu har han samlet en basisviden til pædagoger, pædagogstuderende og alle andre med interesse for børns (og unges og menneskers) liv og udvikling.

Litteraturlisten med referencer bag i bogen består næsten udelukkende dansksprogede titler. Det er der også en pointe i. Denne bog er til de, der gerne vil have et overblik på en forståelig måde. Kort og præcist.

Opslaget om ”Omsorg” indledes således: ”Omsorg betyder at bekymre sig, at bryde sig om, og har rod i den danske vending at kymre eller kære sig, hvilket både rummer ’føle omsorg for’ og ’drage omsorg’, altså både et følelsesperspektiv og en handleparathed (Brostrøm, Hansen & Jensen 2017)” Som det fremgår, så er der indsat referencer, der har belæg for det skrevne. Det er her, Brostrøm kan noget særligt: Det er forståelig, det er kort, det er læseværdigt, men det er også fagligt underbygget med præcise referencer. Den slags kan man kun, når man har et overblik over feltet.

Når man slår op på ”Leg”, så får man på halvanden side gjort rede for det meget komplekse begreb: ”Leg”. Her står til indledning: ”Leg er et af de temaer, der er skrevet mest om, og der er enighed om, at leg er et flertydigt begreb med mange udtryksformer, forståelser og teorier (Øksnes, 2012)” Så følger halvanden side om leg, sidst i alle opslag er der en firkantet ”faktaboks”, hvor der står, hvilke opslag der også er relevante ”L-opslag”. Det er her ”Laissez-faire, ledelse, ligestilling, lighed, læring og læringsmiljø”. Endelig er der et helsides foto til hvert opslag. Her ved legen viser det først to glade (koncentrerede) børn på cykel og dernæst fire børnehavebørn i leg på asfalten med kridt og i dyb koncentration.

Halfdan Rasmussen skrev i sin ”Halfdans ABC”: ”Q er et bogstav i alfabetet, man bruger det sjældent, men nu har du set det”. Stig Brostrøm nøjes ikke med at vise et Q, han skriver om ”Queer-teori”, et nyt begreb i pædagogikken: ”Queer-teori handler om at sætte spørgsmålstegn ved fastlagte syn på køn og seksualitet. Ikke forstået sådan, at queer-teorien kritiserer heteroseksualiteten, men derimod er den kritisk over for den heteroseksuelle norm og samfundsmæssige dominans.”. Nemlig. Så kort kan det siges.

Piet Hein skrev:

”Vil du med rette
ha’ ry som lærd
da søg det lette,
og gør det svært”

Her har Stig Brostrøm taget det svære og gjort det let.

Denne anmeldelse er skrevet på en stor glæde over, at der findes sådanne klare, kontante, faglige funderede bøger om pædagogik, der formidles på læseværdig vis.

Enhver teoretiker kan indvende, at man ikke kan gøre rede for så komplekse begreber på så kort vis. Man kan også indvende, at ABC-strukturen er for styrende for udvalget. Man kan også indvende, at der skulle være valgt andre begreber. Her er svaret: Ja, ABC-strukturen styrer, der er valgt og dermed fravalgt, det er for kort og pædagogik er mere komplekst.
Bogen giver sig ikke ud af at være andet og mere end det, den er: En supergod bog til den nye studerende på pædagoguddannelsen, der ønsker et overblik over sin professions begreber.

Den er her. Tak for det.

P. S: Forfatteren skriver selv om billedvalget: ”Bogen er forsynet med fotos, der mere eller mindre relaterer sig til det enkelte opslag. Det er ikke helt let, hvorfor nogle fotos bare illustrerer glade og engagerede børn. Og dem kan man ikke få nok af.” Helt rigtigt.

 

@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1073732485 9 0 511 0;}@font-face {font-family:"Century Schoolbook"; panose-1:2 4 6 4 5 5 5 2 3 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:647 0 0 0 159 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Kollektiv mestring

Kollektiv mestring

Sådan påvirker lærernes overbevisning elevernes læring

Jenni Donohoo

Oversat af Peter Andersen

Introduktion af Peter Andersen

Klim 2021

 

Illustratoren og forfatteren Dorte Karrebæk fortæller i sin erindringsbog ”I tilfælde af krig” om sin skolegang, hvor hun på ingen måde brillerede fagligt: ”Læreren sagde, da hun fik karakterbogen overrakt: ”Lise, du er intelligent, men doven. Du kan kun få ug-minus i gennemsnit. Næste gang vil jeg se et rent ug fra dig. … Men så har vi Dorte her. Hun har fået et Godt Kryds, og det er flot. For det er hvad hun maksimalt har evner til.”

Så er det ligesom på plads. Lærernes forventninger var lige til Godt Kryds med den Ørstedske skala.

Oftest er det således, at vi alle lever op til Rosenthaleffekten (eller Pygmalioneffekten, som den også benævnes). Rosenthaleffekten er det fænomen, at en persons forventninger til en andens præstationer har en tendens til at blive opfyldt.

I skolen (og i al undervisning) kan og må man gøre sit bedste for, at Rosenthaleffekten bliver brugt positivt. Der er forskningsmæssigt belæg for at sige (Johan Hattie, 2012) at det netop er ”kollektiv mestring”, der har den største effektstørrelse, når man måler faktorer, der har indflydelse på elevens læring. Her er lektier, skoleledelse og matematiske programmer nederst på listen.

Peter Andersen (oversætteren af bogen) skriver således i sit forord: ”Når man lærer af hinanden, løfter i flok og sammen tror på, at man kan klare en hvilken som helst udfordring uanset elevernes baggrund, så har man opnået kollektiv mestring.”

Forfatteren til ”Kollektiv mestring” er den canadiske skoleforsker Jenni Donahoo, der har arbejdet for Ontario Ministry of Education. Her har hun arbejdet for at støtte unges læsefærdigheder. Hun har en ph.d. i uddannelsesvidenskab, men det fremgår af de mange cases i bogen, at hun også har en lang praksisbaggrund.

Bogens intention fremgår tydeligst af bagsideteksten, hvor der står: ”Hvis lærere og pædagogers virkelighed bliver filtreret gennem troen på, at de kan gøre meget lidt for at påvirke elever og studerendes præstationer, så er sandsynligheden for, at denne tro vil manifestere sig i deres praksis, meget stor.”

De mange rutinerede undervisere i skolen vil nok tænke: ”Ja, hvor indlysende. Hvis vi som skole har en selvforståelse af, at vi har gode elever, der arbejder så godt de kan, og det gør vi i et fælles projekt, så kan det kun gå godt!” Sådan er det. Derfor er det en vigtig udgivelse, hvor der bliver mindet om forskningsmæssig dokumentation for denne indlysende hverdagserfaring.

Den forskning gøres der rede for i bogen, men der er såvel en teoretisk som en praksisdel, således at man kan bruge bogen i lokal (kommunal) skoleudvikling.

Der er seks forudsætninger, der muliggør kollektiv mestring:

  1. Udvidet lærerindflydelse
  2. Enighed om, hvad det / de fælles mål er
  3. Lærernes indbyrdes viden om hinandens arbejde
  4. Et samhørigt personale
  5. Lydhør ledelse
  6. Effektive interventionssystemer

Sidst i bogen er der tredive siders bilag med mere konkrete og handlingsanvisende stragtegier for at arbejde med kollektiv mestring. Der er også et indeks, så man kan slå op på det, man måtte have særlig interesse i. Det er en god bog, der fortjener at blive læst. Men bogen fortjener også at blive brugt i praksis.

Forhåbentlig kan den få plads i skoleudviklingssammenhænge. Det kunne man ønske. Forhåbentlig vil Forlaget Klim sende den ud i virkeligheden med kurser ”ude i virkeligheden”, så man får et tydeligt billede af, hvordan der kan arbejdes med ”kollektiv mestring” i en dansk skolekontekst.

Som der også står i bogen: ”Bennet bemærkede, at ”set fra mit perspektiv gennem årene, så virker det til, at vi bedre kan lide at undersøge, skrive og deltage i workshops om forandring fremfor at skulle implementere forandring meningsfuldt over tid.”

Tak for at sætte fokus på værdien af kollektiv mestring. Nu venter det store arbejde med at formidle fra teori til praksis.

P.S. Dorte Karrebæk levede ikke op til lærerens noget pessimistiske forventninger. Hun fik (og har fortsat) en smuk karriere som illustrator og børnebogsforfatter. Hun har modtaget utallige hædersbevisninger og priser, der helt klart må overskygge lærerens ”Godt Kryds”.

 

Bodil Christensen

Læreruddannelsen, Aalborg

@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p.MsoListParagraph, li.MsoListParagraph, div.MsoListParagraph {mso-style-priority:34; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:0cm; margin-left:36.0pt; mso-add-space:auto; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p.MsoListParagraphCxSpFirst, li.MsoListParagraphCxSpFirst, div.MsoListParagraphCxSpFirst {mso-style-priority:34; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-type:export-only; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:0cm; margin-left:36.0pt; mso-add-space:auto; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p.MsoListParagraphCxSpMiddle, li.MsoListParagraphCxSpMiddle, div.MsoListParagraphCxSpMiddle {mso-style-priority:34; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-type:export-only; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:0cm; margin-left:36.0pt; mso-add-space:auto; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p.MsoListParagraphCxSpLast, li.MsoListParagraphCxSpLast, div.MsoListParagraphCxSpLast {mso-style-priority:34; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-type:export-only; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:0cm; margin-left:36.0pt; mso-add-space:auto; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}ol {margin-bottom:0cm;}ul {margin-bottom:0cm;}