Bodil Christensen, Horne

Første verdenskrig i fakta og fiktion

Den 15 .august 1918 skriver Tommy Dinesen til søsteren Karen Blixen, der sidder på kaffefarmen i Kenya: ”Jeg er frygtelig tørstig. Til højre for mig ligger Sam i dyb søvn i en niche, han har hugget i trenchen, med hjelmen stukket ind i lervæggen til skygge for hovedet; han er udslidt, meget mere end vi andre, af det uvante ansvar. Henne ved hjørnet til højre i skyttegraven ligger en død Fritz, han ligger udstrakt på ryggen og ser ud som om han sover, hans hænder er grå, og der er mange fluer over ham. Han er en af de unge mænd, jeg mødte i kampene i mandags.”

Tommy Dinesen er i krig, Den Store Krig fra 1914 – 1918, hvor det meste af verden var i kamp mod hinanden, men hvor hovedparten af kampene foregik i skyttegrave ”på Vestfronten” mellem Tyskland og Frankrig. Slagene ved Marne, Verdun, Somme, Ypres og Belleau Wood er begivenheder, der knap flyttede fronten, men til gengæld døde hundrede tusinder af tyskere og franskmænd, englændere – og canadiere i slagene.  Skyttegravene var dybe, der var mudder i efteråret, støv og hede i sommeren, fluer året rundt, kolera, dysenteri og alle mulige sygdomme slog masser af soldater ihjel. Det var den første krig, hvor giftgas blev brugt, og det var krigen, hvor de første flyvemaskiner var en del af krigsmateriellet. Krigen var ikke kun ”på Vestfronten”, den var i Stillehavsområdet, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Det britiske Imperium og alle andre landes kolonier var med i krigen, hvor Tommy Dinesen havde meldt sig frivilligt for at få en oplevelse, for at leve livet og mærke livet.

Efter et helt års bøvl for at få lov at blive rekrut og soldat, så lykkedes det for Tommy at blive soldat i den canadiske hær, - med rekruttid og oplæring i henholdsvis Canada og England.

Tommy Dinesens far og farfar havde begge været kaptajner i diverse krige, og nu var det hans tur. Hele fortællingen om Tommy Dinesens kampe i ”Den store Krig” skriver Tom Buk-Swinety om i ”Tommy og Tanne” fra 2016.

Det er forbavsende, hvordan Buk-Swienty kan få en skyttegravskrig til at leve og blive interessant læsning. Krige er efter min mening spild af tid og liv, og 1. Verdenskrig: ”Den store Krig” var enormt meget spild af tid og liv. Der var mere end tredive millioner døde, sårede og savnede soldater og civile. Og de døde af bajonetsår, giftgas, skud og sygdom. Ikke en særlig heroisk død.

Tommy Dinesen havde ingen som helst grund til at være med i krigen. Han havde rigeligt med penge (han arvede allerede som ung), han var dansk, han havde en uddannelse som ingeniør, og han havde familie og venner i store mængder. Alligevel meldte han sig til det kilt-klædte kompagni: 42. Bataljon, The Royal Highlanders of  Canada.

”Tommy og Tanne” giver krigen rigeligt med kød og blod, når der citeres fra Tommys brevveksling med søsteren. Her skrives om åbne mavesække og tarme, om bortsprængte ben og om lunger, der hostes op i småstykker. På en eller anden måde lykkes det forfatteren at gøre alt dette levende, nærværende og frem for alt  læseværdigt. Således kan man komme til at interessere sig for en ret uoverskuelig krig.

Gode bøger kan give interesse for historien. Mens 2. Verdenskrig har sin helt store plads i de historiske fortællinger: ”Drengene fra Skt. Petri” af Bjarne Reuter, ”Alt det lys, vi ikke ser” af Anthony Doerr, Ben Eltons ”To brødre” og ”Om så det gælder” af Hanne Richardt Beck, så blev

Første Verdenskrig beskrevet i ”Intet nyt fra vestfronten” af Erich Maria Remarque og Ernest Hemingways: ”Farvel til våbnene”. Begge verdenskrige er også med i Jan Guillous serie, der begynder med ”Brobyggerne” og indtil nu er nået til 1960’erne med ”Ægte amerikanske cowboybukser”, og også i Ken Folletts serie fra ”Verdens Vinter”, ”Giganternes Fald” og ”På kanten af Evigheden”.

Litteratur, - såvel skønlitteratur som god faglitteratur – kan give et historien liv og sjæl. ”Tommy og Tanne” giver et billede af en enkelt soldat i krigen. Sådan var det også at være med i krigen.

Tommy fandt ikke lykken i krigens oplevelser. Han skriver (ret resigneret): ”Jeg vandt Victoriakorset og blev rost for min tapperhed, jamen …… al mulig ære og fordel har jeg fået ud af min deltagelse i krigen, men i bund og grund har den bragt mig skuffelse. Jeg har ikke nået mit mål, at finde guden, Faders Gud… Jeg har ikke fundet ham. Det er som om han har undgået mig med vilje.” Tommy søgte efter meningen med livet. Den fandt han ikke i krigen, - men han levede længe, besøgte søsteren i Kenya, skrev digte, giftede sig og fik flere børn, - og havde penge nok, så han aldrig blev nødsaget til at tage et 9 – 16 arbejde.

P.S: Og som altid kan man se de første sæsoner af ”Downton Abbey”, hvis man vil vide mere om sårede soldater, efterladte krigsenker og krigens indvirken på klasseskel og kvinders rolle i samfundet.

Oversigt