Bodil Christensen, Horne

Glæden ved Go Gaming, CS:GO

”Ace, Aim, Anchor, Assist, QWPer, Call-outs, Clutch, Deagle, Defuse, Eco.-runde, Entryfragger, Flashbang, Frag, GG, HP, IGL; Kit, Lurker, Major, Minor, Molotov, Nade,  Pistol-runde, Smoke, Strat, Support.” Hvis disse ord og forkortelser forekommer indlysende og giver gode billeder på nethinden, så er man sikkert en rutineret spiller af computerspillet Counter-Strike.

Hvis man ikke begriber noget af fagordene her, så kan man blive klogere, hvis man læser serien om ”Go Gaming”, der handler om fem gutter, der spiller på samme CounterStrike-hold.

For de læsere, der ikke tilbringer tiden med computerspil er her en god anledning til at få indblik i en verden, der optager virkelig mange i fritiden.. Der er gode passager med spil-kommunikation, der kan give et vist indtryk af spillet:

”Jeg står med ryggen til et af deres to mulige bombemål. Hvis de vil plante deres bombe her, skal de enten forbi resten af mit team eller forbi mig.

Og mig kommer de ikke forbi.

Jeg glider tilbage i skjul og glor direkte ind i brædderen, mens jeg lytter. Efter flere skud. Efter en melding fra resten af teamet. Efter fodtrin.”

Her er det Otto, der spiller CS:GO, (counter-strike), sammen med sit team: Gren8, Fragments, Muus og Halo. Så snart Otto (eller Ot2) er færdig med spillet skal han hurtigt på sin cykel med fodboldtasken. Han spiller nemlig også fodbold, han spiller på U-holdet, men lige netop denne dag får han et tilbud om at blive rykket op på førsteholdet. Det betyder, at han skal træne sammen med ”de voksne” divisionsspillere, han skal på træningslejr med dem – og så clasher det med træningen til gamer-turneringen.

Gamelederen Magnus siger sådan her, da han hører om Ottos fodbolddrømme: ”Det lyder superfedt for dig, Otto. Tillykke. Jeg håber bare ikke det betyder, at du får mindre tid til CS:GO. Vi er alle sammen nødt til at lægge energi i Go Gaming, hvis vi skal nå vores drømme for holdet.”

I seriens nummer to er det Magnus, HaLo, der er hovedpersonen. Han har en lillesøster, der har sukkersyge. Han er en støtte for hende, han melder sig altid på banen, når hun skal tage sin insulin. Det giver ham store samvittighedskvaler, at han, da han deltager i en større gamer-turnering med Go Gaming, har glemt at ringe til lillesøsteren for at minde hende om insulinen.

Et større dilemma er det dog, at han bliver tilbudt en plads på et større CS-hold, - et hold, der deltager i de større turneringer, og hvor der er professionelle forhold. Kan han gå fra sine holdkammerater? Kan han flytte til Berlin, mens hans søster savner ham hjemme i Danmark?
Det er svært at vælge.

Der findes masser af gode fodboldbøger i mange serier. Eksempelvis Glenn Ringtveds ”Dreamteam-bøger”, men også Lars Bøgeholdt-Pedersens fodboldbøger om Valde og FC Fodboldvenner kan anbefales. De  er gode. Det er også godt, at der nu findes serier med afsæt i Gamer-kulturen fremfor fodboldverdenen. Kit A. Rasmussens nye serie har en stor styrke i det komplekse indhold, hvor det ikke kun er CS, der er fokus på. Der er også i hver bog  fokus på en enkelt person og dennes problemer med såvel spil som hverdagsliv.

Vil man vide mere om CS, så er der bag i bogen to sider med faktaoplysninger om spillet: ”CS:GO spilles af to hold med fem spillere på hver. Det ene hold spiller terrorister, hvis mål er at plante en bombe og / eller gøre det af med modstanderholdet. Det andet hold spiller counter-terrorister, og de skal forhindre terroristerne i at plante bomben. Når der er spillet 15 runder, skifter man side. En runde varer et minut og 55 sekunder, eller 40 sekunder fra bomben er plantet. En runde slutter dog, så snart alle spillerne på det ene hold er elimineret.

I en kamp spilles der som regel bedst ud af 1, 3 eller 5 maps” 

Sådan bliver man klogere på fascinationen ved gaming, når man læser med her. Man får også (hvis man nu ikke er gamer) et indblik i den verden, der fylder meget for mange.

Først og sidst er det en bog om venskab, om forpligtethed, om ærlighed og alle de dilemmaer, man møder på sin vej ud i voksenverdenen.

Der er grund til at glæde sig over serien. Forsidebilledet og titlen signalerer en gamer-målgruppe, men målgruppen er større. Det er en bog, der kan læses af mange unge og yngre læsere.

Hovedpersonerne i denne serie er teenagere. De har hverdagsproblemer, der er genkendelige, men der er også (vælger jeg at tro, jeg har tjekket med gamer-universet) en særdeles troværdig gengivelse af samtalerne, der føres under CS-spillet. Det er en serie, der kan læses med stor glæde af enhver gamer, men det er også en serie, der for ikke-gamere kan give et indblik i gamer-universet, der er langt mere teambaseret end mange vil mene.

Oversigt