Skumfiduser

Flora Nattergal

Flora Nattergal gik med lampen gennem Krimkrigens sygestuer

 

”Det er også blevet bestemt, at Flora skal rejse alene på ferie hele sommeren.

Det skal blive godt for os at opleve noget hver for sig.

Bliver der sagt.

Flora har vist ikke noget imod det, men jeg kan ikke se, hvad det skal gøre noget som helst godt for.

Overhovedet.

Merde.”

Mette Hegnhøj skriver og Anna Jacobine Jacobsen har tegnet en historisk beretning om Flora og Pop, der vokser op på landet i England, og her passer de forliste ugler, fortabte skildpadder og andre smådyr, og de opretter et ”hospital”, hvor de kan pleje de skrammede kræ.

Det er Flora, også senere kendt som Florence Nightingale, der her er tale om. Hendes søster Parthenope kan næsten ikke forestille sig en hel sommer uden sin søster ved sin side. Men de skilles. ”Nogen” synes, det kan være en god ide.

Her i billedbogen ”Flora Nattergal” er de to søstre fortsat børn, men det er her, man kan læse, hvordan Flora, som Florence kaldes, allerede som barn var den fødte sygeplejerske.

Søsteren Pop har allerede som barn set, at Flora ikke kan følge forældrenes planer om godt giftermål og et gods at bestyre. Flora er født i 1820, hun vokser op i et konservativt engelsk upper-class-miljø, men hun bryder med det, mens søsteren Pop i højere grad lever op til forventningerne: Pop gifter sig med Harry, får børn og en karriere som børnebogsforfatter.

Det er Pop, der må passe Floras hospital, mens Flora er alene på ferie hos fjern familie. Pop er klar over, at Flora må følge egne veje: ”Inden i Flora er en Flora, som ikke kan blive, fordi hun må følge sine egne veje. Selvom jeg er imod. Contre.”

Det er en bog, hvor Mette Hegnhøj, der skriver fra Sønderhå i Thy, har taget sig af teksten. Anna Jacobine Jacobsen tegner, og hun giver Pop og Flora store nervøse iagttagende øjne, kroppene er bøjelige og føjelige, men armene er lange nok til at omfavne alle dyr og fugle, der har brug for det. Alle tegningerne er i sort – hvide blyantsgrå toner, lige med undtagelse af det billedopslag, hvor der går en regnbue af tanker mellem de to adskilte søstre.

Parthenope, der kaldes Pop, forbliver hele livet den søster, der fulgte konventionerne og forblev i skyggen af søsteren, mens hun passede sin mand og forpligtelserne i de store stuer, mens Flora lyste med lampen på sine vandringer i sygestuerne hos de sårede i Krimkrigen. Sådan er det en historie om det bagland og den opvækst, der altid er at finde bag de kendte og nyskabende personer som eksempelvis ”opfinderen” af den moderne sygepleje: Florence Nightingale.

Krimkrigen? Mange vil tænke, hvem kæmpede her? Var det ikke Rusland mod et forbund af Frankrig, Storbritanien, Sardien-Piemonte og Osmannerriget på den anden side. Jo, det var det. Det var i 1853- 1856, det var en krig, der førtes over store områder nær Krimhalvøen, men i dag kendes krigen nok mest fordi, det var her Florence Nightingale fik sat system i sygeplejen. Nok ser man hende først og fremmest afbilledet gående med en lampe gennem de store lazaretter på Krimhalvøen, men hun var en bestemt og autoritær kvinde, der organiserede sygeplejen. Hun førte statistik over hvilke tiltag, der virkede helbredende, og hun var en af de første til at fokusere på effekten af noget så simpelt som gode bade – og toiletforhold, der kunne mindske epidemier, kolera, tyfus og alle sårinfektioner. Alene en fokusering på udluftning på sygestuerne var med til at redde mange sårede soldaters liv.

Her i bogen om Flora Nattergal handler passer hun også en syg ugleunge, som hun kalder Athena. Uglen overlever, og den kan nu ses udstoppet på Florence Nightingale-museet i London.

Søsteren Parthenone, der blev forfatter, skrev og tegnede sin første børnebog om netop ugleungen Athena. En bog, der blev tilegnet søster Flora.

Nu har Mette Hegnhøj og Anna Jacobine Jacobsen (og forlaget Jensen & Dalgaard) givet søsteren Parthenope en plads ved siden af Florence, men de giver også nye læsere mulighed for at møde Florence Nightingale.

P.S: Florence Nigthingale kom hjem fra Krimkrigen, og så oprettede hun ”NIghtingale Training School” for sygeplejersker. Frisk luft, god hygiejne og venlige smil er fortsat gode elementer i sygeplejen.

 

 

 

 

 

 

@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}