Bodil Christensen, Horne

De mindre seriøse tekster får altid plads

Sprogets vidde og prægnans skal der hæges om

Omprioriteringsbidrag er en kode for besparelser. Resurseallokeringer betyder, at nogen får penge og andre får ingen. HR-nedjusteringer er fyringer. Og så er der forandringsrejse, vitaliseringsmiljøer, værenskompetence, oplevelseskompetence, proaktive værktøjer, udrulning, brændende platform, faciliteringsprocesser, undersøgende rum, feedforwardproces, udfordringer, læringsrum, udviklingsrum, instruktionsrum, eksperimenterende læring, førergreb, benchmarking, proaktiv, fremadrettet, italesat, strategirum og  forandringspotentialer. Der er mange flere ord på min liste over ”ord jeg hader”. Det dokument ligger altid i højre hjørne på min skærm og holder mit blodtryk stabilt, når der læses eller lyttes for meget til ”konsulent-lingua” af alle slags.

Min yndlingspolitiker Bertel Geismar Haarder og jeg har det tilfælles, at vi hader mange ord, og generelt foretrækker vi ord fra før ungdomsoprørets tid.

Der er tre hovedhadegrupper:

  1. Sportsmetaforer, der bruges af såvel sportsfolk som ikke-boldspillere. Den lange og den korte bane, at sende noget til hjørnespark, at spille hinanden gode, at køre på den høje klinge og at stå på mål for noget. Glem det. Håndbold spilles ikke på hverken en kort eller lang bane, det spilles på 20 gange 40 meter. Altid. Fodboldbaner kan være af varierende længde, men det er dog altid med målene placeret på ”den lange bane”. Boldspil og holdsport er alt for vigtigt til at blive fedtet ind i pædagogiske festtaler. Lad fødderne tale. De siger ikke meget.
  2. Slang, der er ungt med de unge. Eller Blachmannsk: Fantastisk, fantastisk, fantastisk at vi har foretaget så lang en rejse (altså været sammen en hel formiddag med gruppeøvelser og fremlæggelser). Deltag aldrig i en fantastisk boot-camp, vælg hellere  en arbejdsformiddag.
  3. Og så er der de klassiske: Paradigme og diskurs. Jamen, jeg magter det ikke. Paradigmeskifter sker kun, når noget bliver værre, end det plejer at være. Ingen kan nævne et paradigmeskifte, der har ført noget godt med sig. Og diskurser er blot en betegnelse for, at man skal vide, hvad man taler om og i hvilken sammenhæng, man taler om emnet.

Og så er der endelig noget djøf-slang, der skal ud med det samme: ”Det ligger i vores DNA!” Glem det. Der ligger aldrig noget i DNA udover fosfat og deoxyribose og nogen hydrogenbindinger.  Og alt er så småt, at ingen djøf’ere kan se det. ”Indflyvning” til hvad som helst skal man lade piloter om. Eventuelt kan en sommerlig guldsmed tage en indflyvning til en nektarfyldt sommerplante, men alle mellemledere og oplægsholdere skal undgå referencer til Egelundske piloterfaringer.

Sådan. Til gengæld kan man altid læse Søren Ulrik Thomsens lyrik som modgift. Det kan til tider holder modet oppe.

Man kan vælge et digt om vinteren og med februar i syvende vers:

”Så kom det da, vinterens hvæs

og jeg ligger i mørket og lytter lykkelig

til snestormens sus gennem Bartholinsgade

og forsøger at holde tiden tilbage

men øjeblikket svævende

lige langt fra Evighedens trøstesløse tronsal

og tirsdag den treogtyvende i anden

der knuser det ene sekund med det næste

mens gælden og natbordsbogens ulæsthed vokser

i mit ustandselige curriculum vitæ.”

(Søren Ulrik Thomsen; Rystet spejl, 2011)

Lad digtet stå på skærmen, så der er balance i sproglivet.

BodilChristensen, Læreruddannelsen i Aalborg

Nytårsforsætter for 2016 inspireret af Svend Brinkmanns ”7 trin til en selvhjælpsguide”.

1. Tag nej-hatten på. Du kan nu også tage tja-hatten på. Sig aldrig nej, sig aldrig ja, - sig bare ”tja”. Der er en stor mangel på folk, der tvivler på deres sag. Der er så rigeligt med mennesker, der er skråsikre. Tøv ikke med at blive en tvivler.

2. Hold op med at mærke efter i dig selv. Mærk efter hos alle andre frem for hos dig selv. Hvad har din kollega brug for? Kaffe? En hjælpende hånd? Lidt ros? – Du får selv mere, hvis du giver. Måske lyder det bibelsk (det er det også), men det gør det ikke mindre sandt.

3. Undertryk dine følelser. Især når din chef eller leder er i nærheden, - her er det virkelig klogt at undertrykke alt. Skulle der ikke være chefer eller ledere i nærheden (og hvorfor skulle de egentlig være ”nede på gulvet” hvor du er?) så spark til døren, slå i bordet og ryk ledningerne ud af væggen. Det giver arbejde til alle i servicesektoren, og du får det meget bedre – et øjeblik.

4. Læs en roman ikke en selvhjælpsbog. Og for nogle vil et endnu bedre råd være: læs en digtsamling, - ikke en roman. Tynde bøger er gode bøger. Lyrik er kort, måske en anelse uforståeligt for dig, men i så fald er det sikkert fuldstændig uforståeligt for alle andre. Du kan derfor imponere voldsomt med citater som: ”Asiatisk i vælde er angsten, den er modnet i umodne år”, ” På de dårlige dage

hvor en hjemløs fortvivlelse har fået asyl …” eller ”Abrikostræerne findes, abrikostræerne findes”. Ingen vil ønske at høre andet end indledningen her. Og samtidig giver det livsduelighed at dvæle ved nogle få velvalgte strofer fra Inger Christensen, Tom Kristensen eller ikke mindst Søren Ulrik Thomsen.

5. Dvæl ved fortiden. Ja, alt (undtagen opfindelsen af vaskemaskinen, støvsugeren og mobilepay) var bedre i gamle dage. Alt hed noget forståeligt dengang. Der var ikke utallige forkortelser for alt. Stillingsbetegnelserne var indlysende og fortalte, hvem man var og hvad man arbejdede med. Alt er i forfald. Indse det blot, græd i det skjulte og gå ud i verden med visheden om, at intet går fremad så du har faktisk al mulig grund til at græmmes på et Søren Brunsk niveau.

6. Fokuser på det negative i dit liv. Nemlig. Forvent intet af dagen. På et maleri, der hang i ”min” arbejdspladsgarderobe for år tilbage stod der ”I hope life sees me from the bright side today!”. Det er det, man kan håbe på: Måske ser verden lidt venligt til en – i dag eller i morgen. Og så kan man jo måske lige sende et smil ud i verden, - nu hvor den alligevel er der.

7. Fyr din coach. Hvis du havde en. Det havde du nok ikke. Tal i stedet med gode kolleger, venner – og de mennesker, du først lige har mødt. Brug en del af din tid på at arbejde frivilligt til glæde for alle andre – det være sig flygtninge, hjemløse, boldspillende børn eller gamle damer. Gode gerninger bærer helt spejderagtigt lønnen i sig selv.

Og det allersidste gode råd:

Gør din pligt og bidrag til at samfundet og verden bliver et bedre sted. I filmen ”Døde poeters klub” siger Keating til de unge knøse, der skal læse lyrik: ”What is your tribute to the verse?”

Godt nyt år. Det kan næsten kun gå fremad.

Litteratur: Svend Brinkmann: Stå fast, Gyldendal 2014

BodiLChristensen

Fjeldreglerne – man skulle tro, de  var skrevet til læreruddannelsens lærere


Mange har været i fjeldet i syd og nord i løbet af vinteren. Fjeldreglerne gælder ikke kun i snefyldte vinteromgivelser, der gælder hver dag i et lærerliv. Tjek selv:

1. Tag ikke på lange ture uden træning

Forberedelse, forberedelse og forberedelse. Det er de tre ting, der ligger bag al undervisning og alt arbejde som lærer. Man skal have grejet på ryggen (som der står i fjeldreglerne) og en passende kondition.  Alt andet kan give farlige situationer, - og her kan man blot tænke på mødet med it-udstyr på fjerne destinationer i regionen.

2. Giv besked om, hvor og hvornår du går, samt hvornår du forventer at være tilbage

Nok er der smartklikk og outlook-kalenderen for andre at søge på, men husk at Helle G. og Camilla på kontoret ved alt uden at tjekke den slags elektroniske finesser. Så fortæl dem, hvis du er på kursus fjernt fra hjemegnen eller giv besked, hvis du forsøger at afspadsere overtiden på en skitur i Norge. Redningsfolk skal have mulighed for at spore din vej. (Men de fleste af os vil vel nødig reddes af en administrator fra Smartklikk, - så hellere en Sanktbernhardshund med whiskey!)

3. Vis respekt for vejret og vejrmeldingen

Vejret kan skifte utrolig hurtigt. Lyt til vejrmeldingen. Er det den første forårsdag, så forbered dig mens du dyrker meditativ beskæring af sirbuske og frugttræer på dit eget matrikelnummer. Solskinsdage er der meget få af. Der er ingen grund til at sidde på et mørkt kontor på sådanne dage. Men noter det som ”komptenceudvikling”. Det er det.

4. Lyt til erfarne fjeldfolk

Der er ingen grund til at opfinde alt. Spørg kolleger til råds, - og brug alt, de har af gode ideer. Jo mere man deler, jo mere får man.

5. Vær forberedt på uheld og dårligt vejr - selv på korte ture

Uanset hvor mange eller få lektioner, du har på en dag, kan alt jo gå galt. Medbring altid en rygsæk med nødvendigt sikkerhedsudstyr: En John-Hattie-feedback-præsentation, linket til en youtube- video med et markant udsagn af Niels Egelund (der findes utallige af disse) eller en case, der fokuserer på inklusion af alle mulige bogstavbørn. Så kan du klare selv de mest uforudsete forhindringer. Hvis intet af det kan bruges, så giv rundstykker til holdet. Det sikrer en fremragende evaluering.

6. Husk altid kort og kompas

Det er ikke nok at have kort og kompas med på tur. Du skal også vide hvordan du bruger det. Hav et mål med alt, hvad du laver i din undervisning, men husk at til tider lærer de studerende noget helt andet, end du havde tænkt. Glæd dig over det og sæt mål med stor fleksibilitet og megen skødesløshed.

7. Gå aldrig alene

Der skal simpelthen være nogen at drikke kaffe med. Det er derfor, vi går på arbejde.

8. Vend om i tide - det er ingen skam at gå tilbage

På din tur kan der hurtigt opstå kritiske situationer. Husk at Svend Brinkmann tilråder, at man tager ”ærefuld opgiven” med på sin liste over mulige løsninger.

9. Spar på kræfterne, og søg ly i tide

Lad være med at presse dig selv til det yderste. Tænk: Det må være godt nok. Ring eventuelt til Niels Egelund og spørg om råd, hvis det hele sejler. Han har helt sikkert et par hårdtslående forslag til din undervisning.

God fornøjelse. Det kan kun gå godt.

BodilChr

Læreruddannelsen Aalborg

Tværingsakademiet

Tværingsakademiet tilbyder kompetenceafvikling

ULK Tværingsakademi[1] udbyder følgende kurser, der alle vil blive afholdt, når det kan indarbejdes i undervisernes portefølje. Ingen af kurserne lever op til ministerielle krav, fremdriftsreformer, SFI – rapporten eller kvalitetsudvalgets anbefalinger. Til gengæld er kurserne forhåbentlig ramme om pragmatiske erfaringsudvekslinger i en brydningstid præget af grænseløst selvledet arbejde.

  1. Low Performance Team: Hvordan finder du gærdets laveste punkt? Kan barren graves ned? Hvor tæt på, kan målskiven sættes?

I et Low Performance Team strækker du dig langt for at finde de nemme løsninger. Der vil være fokus på feedbaglæns, feedforward og håndfodring af fisk. Flow, fordybelse, mentalt fravær og frikvarterssnak vil være kodeord for kurset.

Som deltager i kurset får du

-       lejlighed til at genopfriske gamle erfaringer med overspringshandlinger

-       inspiration til nye og nemme løsninger i snævre vendinger

-       inspiration til brug stretchmål i forhold til Low Performance

  1. 2.    Et mere proaktivt sprog

Hvordan inkorporerer man nysprog i dannelsestænkningen? Hvordan fortolkes ord som dimensionering, resurseallokering og tilpasning? Og hvor ofte kan man bruge ord som vækste, italesætte, fremadrettet og innovativt uden at modparten falder i staver og søvn?

Som deltager vil du gennemgå de nye ord fra 2014, du vil få en komplet floskelsamling, der kan lægge røgslør over det meste af din kommunikation og du vil få titlen som certificeret sprogcoach med særligt henblik på floskler.

  1. Bliv bedre til at aflede dig selv. Et kurus, der tager udgangspunkt i deltagernes egne afledningsmanøvrer og overspringshandlinger. Fra klassikere som facebookopdateringer til kogevask og youtube-videoer. Også mere agrare overspringshandlinger som fliselugning og sirbuskbeskæring vil være en del af indholdet. Kurset er ledelsesfrit, dette er i sig selv en afledningsmanøvre.

Der tages udgangspunkt i forskningen om mental sundhed og robusthed, der viser, at det også er vigtigt at man til tider formår at spilde tiden.

  1. Personlig ineffektivitet. Med dette mini-seminar (der noget ineffektivt strækker sig over en uge med mødetid 10.30 – 13.30) vil du opnå kompetence i at udnytte din ineffektivitet optimalt. Der vil indgå utallige bureaukratiske opgaver. Timeregistreringer, smartklik, evalueringer, modulgodkendelser, reparation af modulgodkendelser, Frascati-ansøgninger og andre ansøgninger. Kurset afsluttes med en prøve i ineffektivitet, hvor du forventes at spilde det meste af en dag på en Rejsud-indberetning.
  2.  

Tilbuddet retter sig primært mod tværinger, - men kan også søges af wannabe-tværinger, der vil komme i betragtning i tilfælde af kapacitetstilpasninger.

Tilmelding sker via facebookgruppen ULK: Kompetenceafvikling 2014 på facebook. Den er svær at finde, men sådan er livet.

https://www.facebook.com/groups/748446068537349/


Bodil Christensen

Læreruddannelsen, Aalborg

[1] ULK-  Myoxocephalus scorpiusen er fisk, der ser virkelig tvær ud. Den er særdeles almindelig og jævnt hen giftig og med en stor mund.

Autoudfyldning af outlookkalenderen

Outlook-kalender- helpdisk

Lektorer (og adjunkter) vil fra august 2014 gengive højdepunkterne I deres arbejdsliv I opdateringen på outlook-kalenderen. Opdateringer, der kan sikre, at alle ved, hvor alle er altid. Det bliver festligt, fornøjeligt og helt sikkert et fremskridt for gennemskuelighed, åbenhed og demokratiet og dannelsen.

Det er jo nemt. Svært skal det ikke være, så her er nogle auto-fyld-indstillinger, som man gerne må bruge. Nogle er særlig fag-relaterede, men vælg blot fra rækken. Det reducerer kompleksiteten.

  1. 4.00 – 8.00: Forbereder min undervisning, mens jeg fordyber mig i klasseledelse hos kvæget og ser på inklusionen af Skagerakflyndere i forhold til Kattegatflyndere. (En opdatering, som pædagogiklærere med fordel kan gøre brug af)
  2. 7.00 – 19.00 befinder jeg mig på læreruddannelsen i mit kontor. Vil du tale med mig, så find mit kontor. Finder du det, så ring / mail gerne til mig og fortæl, hvor det ligger. (Generel opdatering)
  3. Jeg underviser: 8.00 – 9.00 Skabelsesberetningen (flerfagligt sammen med fysik-kemi)  9.00 – 10.00 Jobs bog (med samtlige plager) 10.00 – 11.00 Ordsprogenes bog (flerfagligt forløb med Materiel Design) 11.00 – 12.00 Prædikerens bog 12.00 – 13.00 Ruths bog  (ufagligt forløb med Madkundskab) 13.00 – 14.00 Salmernes bog (flerfagligt forløb med musik) 14.00 – 15.00 Højsangen 15.00 – 16.00 Klagesangene (alle moduler er mulige samarbejdsparter) 16.00 – 17.00 en gentagelse af Klagesangene 17.00 – 18.00 Kort blik på Ezekiels Bog (kapitel 45 vers 9, hvor der står: NU er det nok!.) Herefter kører jeg mod syd. (uddrag fra (nogle af)  klm-undervisernes kalender)
  4. 7.30 – 16.30: møde ude i byen  (helst uden andre bemærkninger. Det ser meget seriøst og meget betydningsfuldt ud. Og byen er jo stor. Og hvilken by? Barcelona? Berlin? Brønderslev? – eller Horne?)
  5. 7.30 – 16.30: møde ude af byen (Den er meget allround, man kan mødes med sig selv, med gode venner, familie, kolleger eller man kan mødes med litteraturen) Den snupper jeg som fast skabelon.
  6. Jeg føler mig lidt træt eller ugidelig og mener i øvrigt, at jeg efterhånden må have gjort mig fortjent til ikke at arbejde mere i dag/ denne uge/ denne måned/ dette år. (Her skal man nok lige overveje egen status i systemet: Mon man får sikkert vedvarende fri, når man har brugt denne opdatering et par gangeJ)
  7. Jeg træffes ikke. Der er dukket et juridisk problem op. (Og skriv så endelig ikke mere. Alle vil tænke: Er der noget uredeligt? Noget uhæderligt? Noget kriminelt?, men alle har så megen pli, at ingen spørger. Alle tænker dog: Godt, det ikke er mig – og lader dig i fred for arbejdsopgaver)
  8. På grund af vandskade/ rygskade/ stormskade kan jeg træffes på mit eksterne kontor i de følgende dage (en meget flydende og dermed nyttig tidsangivelse). Mit eksterne kontor findes på breddegrad: 57.55508 og længdegrad: 9.93164 (ingen gider tjekke destinationen, kun jeg ved, at det er Tornby Strand)

Det bliver herligt at dele kalender. En papkalender (gratis og fra Kaj Kristensen, Elservice, Uggerby) kan fortsat anbefales, hvis man vil holde styr på virkeligheden. Så kan Outlook-kalenderen holde styr på alt det andet.

God arbejdslyst.

BodilChr, Læreruddannelsen Aalborg

Glæden ved ”Den Blå Model”   

Glæden ved Studieaktivitetsmodellen er stor. Det kan kun gå godt. Vi har modtaget en spændende informativ mail om netop studieaktivitetsmodellen, der er noget af det mest fleksible, vi endnu har haft at glæde os over i planlægningen af undervisningen.
Der står: ”I projektrummet finder i bl.a. UCN-skabelon til modellen, vejledning i udfyldelse af UCN-skabelon, eksempel på udfyldt UCN-skabelon, tidsplan for implementering på ucn.dk og eksempler på ledernetværkenes begrebsdefinitioner.” Det kan kun blive nemt.
Glæden er stor i forhold til eksempelvis følgende, der på alle måder letter vores arbejde:
1. Glæden ved fast skabelon. Der er en fast skabelon, der udfyldes. Den udfyldes, sendes til UCNintern, der sender den til UCNkommunikation, der udfyldes den blå pdf.fil med modellen, der sendes tilbage til UCNintern, der sender den til UCNkommunikation, der lægger den et sted på UCNnemdok. Om underviseren (endsige de studerende) nogensinde ser den igen, - ja, det fremgår ikke klart. På den måde styrkes undervisernes it-kompetencer i forhold til at arbejde med RejsUd, Facility og andre udfordrende systemer. De vil forekomme indlysende og lettilgængelige herefter.
2. Glæden ved forkortelsen. Samkørsel, samdrægtighed, samvær, samvittighed, samliv, samtid, samhandel, samsende, samlæse, samfærdsel er alle gode ord, der har ”sam” som præfiks. Der er faktisk kun godt at sige om samarbejdsvilje, samarbejdsudvalg, samtidighed og sam-aritanere. 
Min glæde er dog iblandet en vis bekymring, for når det bliver en forkortelse, så får jeg ufrivillige nervøse trækninger, thi hvad betyder SAM?
SAM- Selskab for Arbejdsmiljø
SAM- system, der certificerer i henhold til ISO90001, og som – tror jeg – er eksperter i kædesave
SAM- Skive Atletik og Motion
SAM – Singapore Art Museum
SAM – Executive Search A/S, der har afdelinger i Bratislava, Helsinki, Oslo, Augsburg, Karlsruhe, Rom, Hørsholm, Odense og Aalborg. De er - står der på hjemmesiden – fremsynede og aktive i forhold til ledelse. Det tror jeg gerne.
Forkortelser er noget, man efter min mening bruger, når man har fundet på et ord eller en betegnelse, der er så langt, at man alligevel ikke gider bruge det. Så forkorter man det, så ingen andre end de nærmeste ved, hvad det står for. Jeg hader forkortelser. Andre elsker dem.
3. Glæden ved den blå farve. Ikke ultramarin, ikke cølinblå, indigo, pariserblå eller manganblå. Det er en helt særlig UCNblå.  Herligt. Blå er himlens farve. Den farve, der står for fred, ro, rolighed, hengivenhed, oprigtighed, ære, standhaftighed, pålidelighed, loyalitet, produktivitet, stabilitet, harmoni, sammenhørighed, tillid, sandhed, selvtillid, spiritualitet, intuition, inspiration, konservatisme, sikkerhed, renlighed, orden, himmel, vand, is, kølighed, teknologi, appetitnedsættende, kærlighed, accept, tålmodighed, forståelse, samarbejde og komfort, tro, glæde, sandhed, indsigt, visdom, himlen, Jomfru Marias farve, troskab, ærlighed, uskyld, troskyldighed, havet, fjernhed, længsel, melankoli, vemod. 
Med andre ord: Blå dækker alt. Man kan kun glæde sig over, at den blå model skal være blå.  Tomas Espedal skriver om blå: ”Åh fargen blå. Er den ikke vakker, er den ikke dyp, er den ikke tung, så lett den er.” (Bergeners, 2013 p. 52) Hvorfor har Espedal dog ikke søgt en stilling som proceskonsulent i UCN?
4. Glæden ved ensretning. Her havde vi tænkt, at alle fag havde en særlig identitet og en særlig didaktisk tilgang. Sådan er det ikke. Alle fag kan passes ind i en model, der er rund og alligevel det mest firkantede, vi har set i den ny læreruddannelse. Vi får det nemt.
Det bliver en stor lettelse i undervisernes planlægningsarbejde, når vi får studieaktivitetsmodellen aktiveret i studierne. Tak for det.
BodilChr
Læreruddannelsen, Aalborg

Ord jeg hader

De værste ord er projekt og vision… Bagsiden 2013

Unge er på facebook, (yngre og lidt ældre er måske også), nogle tjekker mails, spiller hjerterfri eller lader i det hele taget tankerne sumpe i fjerne (og mere øde) egne af hjernen, når konferencer bliver for kedelige eller forelæsninger for belæste og belastende.

Min egen strategi afspejler måske dansklærerens stadige blik for bling-bling-ord. Jeg samler på ”ord jeg hader”. En nem opgave, kan jeg konstatere, der er så rigeligt af dem. Og de kommer i en stadig strøm. Her får I nogle af dem i min udlægning. Den korrekte (eller oplægsholderens) forståelse og udlægning af ordene får jeg sjældent fat i, men det generer mig sjældent.

Her får I nogle gode ord, man altid kan hade.

1. Kompetence. Ordet i alle sammensætninger: Læseplanskompetence, Undervisningskompetence, Læringsafdækningskompetence. Udviklingskompetence. Evalueringskompetence. Altså: Kompetence betyder blot, at man kan finde ud af det. I samme kategori kunne nævnes ordet ”mestring”. Hvem i al verden kunne finde på at sige, at man har ”mestring” i forhold til at vaske gulv?

2. Faciliator og facilitere. Det lyder som noget, et køleskab eller en opvaskemaskine skal kunne, men det er vel det, man gør, når man sørger for, at der er kaffe og rundstykker til møderne.

3. Frascati . Forkortelser er af det onde, ord, der ikke refererer til indholdet ligeså. Frascati er en forholdsvis billig (3 euro hos  Otto Duborg) hvidvin, men dækker også over en række millioner, der skal fordeles efter uigennemskuelige kriterier.

4. Studentertilfredshed og studentertilfredshedsundersøgelser. Jeg mener: Hvem siger, at studenter skal være tilfredse? De skal først og fremmest lære noget og blive klogere.  Det er udmærket, hvis de også er tilfredse, men er man utilfreds med sin læring, så  kan den ikke byttes, som var det varer købt i Ikea eller Bilka.

5. Faglig fortætning. Det, der sker, når timetallet går ned og indholdsbeskrivelsen op.

6. Alle floskler fra fodboldens og sportens verden bør også udryddes. Den lange bane, den korte bane, bolde i luften, angreb og så lige den helt håbløse: ”Det havde jeg ikke lige set komme!” Det er såååå meget last-month-old-school-slang.

7. Excellent. Som H. C. Andersen skrev: ”’Det er magnifique, nysseligt, exellent!’ gik det fra Mund til Mund.” H. C. Andersen kunne skrive det, jeg er selv tilfreds, hvis jeg møder noget, der kan karakteriseres som værende ”udmærket” eller ”godt”.

Heldigvis er jeg ikke alene.  Søren Ulrik Thomsen (en lidelsesfælle, der har  en helt excellent sproglig sans) kan altid citeres: ”De værste ord er projekt og vision/ jeg bliver fuldkommen udkørt ved synes af dem”. (Det værste og det bedste, 2002)

Med hilsen på en sensommerdag, hvor septemberhimmelen er blå og skyerne lyser hvide.

BodilChr, Læreruddannelsen i Aalborg

Diagnoser - før og nu

Diagnoser – før og nu og for længe siden

Velvidende at de skarpeste læsere af bagsiden findes blandt 67+gruppen, vil der her være et tilbageblik på betegnelserne for indlæringsvanskeligheder blandt skoleelever.

”Barnet bag diagnosen” af Ib Hedegaard Larsen (en helt tilfældig bog fra hylden) giver nogle af de nutidige benævnelser, der kan sættes på ”de vanskelige børn”. Der er MBD, NLD, TEACCH, ADHD, BND, DAMP – og så de helt klassiske: læseretarderede, læsesvage og børn med læsevanskeligheder. Alt dette ved vi jo alt om. Enhver kan forsøge sig med fortolkningen af forkortelsernes bagland, de kan virke ret uigennemskuelige, uigennemsigtige og er faktisk helt håbløse. Så var det bedre før i tiden. I Allingdam Skole (hvor min bedstemor gik hos lærer Fischer) eller i Horne Skole (hvor min mor gik hos lærer Hansen) og på Horne- Asdal Skole (hvor jeg lærte mine salmevers og Ægyptens ti plager af lærer A. A. Andersen) var der mere klare kategorier, de vanskelige børn kunne inddeles i.

Man kunne (og der var ingen specialklasser) være i en af disse kategorier:

  1. Man kunne være ”lidt tung i det”. Det dækkede ikke over noget julemærke-agtigt, det var blot en bred betegnelse for de, der var udpræget praktisk begavede, og som fluks forlod skolen, når de syv plagsomme år var gået for herefter at tjene en god hyre som losser af skidtfisk på havnen.
  2. Elever uden hverken praktisk eller boglig begavelse kunne være ”kaew”. Som Hausgaard synger: ”Ha’e haej nu wat li’egså kaew med gaffel og med kny’ew, som haej var med skowl og greb, så vil’ e’ ha’ kost ham hans ly’ew”. Disse elever havde ikke mange chancer. Måske kunne de komme ind til kommunen. De kunne også rubriceres som værende ”lidt til en si’e”.
  3. Elever, der ikke lod sig integrere i det sociale system, kunne være ”ajje’lens” Det dækkede over alt lige fra fra at være børn af baptister til at være bevægelseshæmmet i en eller anden grad. De børn fik lov at være som de var, men jo: de var ”ajjelens”.
  4. Nok en bred kategori var det at være ”egen” (eller på det lokale vendelbomål: ”at være i’e”. Så var man enten utrolig interesseret i bøger og lærdom, eller man var i den anden ende af spektret og var en usandsynlig uinteresseret elev. Han er noget ”i’’e” kunne man også sige om en klassekammerat, der var enebarn eller på anden måde lidt sær.

Sådan kunne enhver få lov at være sig selv inden for klassen. Diagnoserne udløste ikke særlige støtteforanstaltninger, der skulle bekostes af det offentlige, men ofte var der en stiltiende overenskomst mellem elever, lærer, skole og forældre om, at der jo skulle være plads til alle, og at alle ikke skulle kunne lære alt. Ingen af diagnoserne er særligt flatterende, men man kan i det mindste forstå. hvilken elevtype, der refereres til. Det er straks lidt vanskeligere med betegnelserne MBD, NLD, TEACCH, ADHD, BND og DAMP.

P.S: Ægyptens ti plager? Var der nogen, der spurgte til dem? Til alle de, der ikke har haft lærer Andersen kan jeg fluks citere følgende visdom, der er forholdsvis nytteløs paratviden:  ”Vand til blod og frøers mængde, myg dernæst Ægypten trængte, utøj, pest og bylders nød, hagl, græshopper, mørke, død”. Når man fortsat kan huske den slags, så er man lige på grænsen til at være ”i’e”.

Uundværlig Haandbog

”Uundværlig Haandbog for Enhver”

Blandt mine (mange) bøger står en bog, der altid er klar med råd, når google ikke slår til: ”Uundværlig Haandbog.” Den har tilhørt Christian Eriksen i Lodskovvad i Raabjerg Sogn, (han flyttede senere til Asdal) og han fik den netop da den var udkommet i 1858.

Her kan man læse, hvordan man fremstiller ”En fortrinlig Vognsmørelse” (hvad Thomas Kærgaard sikkert kunne have glæde af til sin Méhari): ”2 Dele Svinefedt, 1 Deel Talg og 1 Deel hvidt Bor tilsættes 1 Deel Jernoxyd”), Hans Ottesen kan glæde sig over opskriften på: ”At trylle et Æg i en Flaske med en snever Hals” og Ole Berg har sikkert glædet sig til: ”Middel til at holde Staalpenne rene”.

Det var faglige råd. Men når det gælder havebrug kan de fleste af os jo være i målgruppen. Hvordan fanger man muldvarpen, der graver haven hver nat?

Det er nemt:

”Der, hvor Muldvarpe tilføie Planter og Markfrugter Skade, er følgende Middel til at fange dem anvendelig:

En vel glasseret, noget dyb Potte nedgraves saaledes i Jorden, at dens Rand staaer lige med denne, og sættes deri en levende Muldvarp, som man føder med Regnorme. Andre Muldvarpe lokkes derved hen til Gruben, falde i den, og fanges saaledes. Man dræber dem efterhaanden, men lader dog altid én levende blive tilbage som Lokkedyr.

Løg, døde Krebs og Fisk, som man henkaster i Muldvarpegangen, ere ogsaa Midler, hvorved disse Dyr udryddes.”

Så nemt er det.

Kolleger vil måske spørge: Hvor finder man den førstnævnte muldvarp, der skal lokke sine fæller til? Det står der ikke. Man låner den vel hos naboen?

Haveejerne kan også lære ”At bortskaffe Græsset fra Pladser, Gaarde, udenfor Huse og deslige Steder, uden at beskadige Brolægningen”. Her skal man bruge 12 ½ Pot Vand, 5 Pund ulædsket Kalk og 1 Pund Svovl.

Midt i disse haveråd står der så det helt uundværlige råd om: ”At vadske Straa- og Spaanhatte”: Har nogle af mine kolleger spånhatte, der trænger til at blive vasket, så kan I bare ringe eller skrive efter råd.

Jeg har 478 sider med ”Vejledning saavel for Kunstnere, Fabrikanter, Malere, Lakerere, Forgyldere, Snedkere, Skomagere, Handskemagere, Skrædere, Bundtmagere, Murere, Bagere, og en Mængde andre Haandværkere, Handlende og Landmænd som i Huusholdningen og i det daglige Liv. Udarbejdet efter de nyeste og fortrinligste technikke, oeconomiske og industrielle og andre Skrifter.” Hvad skal jeg med internettet? Hvad skal jeg med wikipedia? Jeg slår bare op i bogen.

Og så er det med gotiske bogstaver.

Heller ikke her kan wikipedia være med.

P.S: Og til sidst mangler man jo blot opskriften på chokolade: ”4 Pund Cacao, 3 Pund Sukker, 3 Lod Caneel og 1 Qvint peruviansk Balsom” og hvorledes man kan ”Give Kaninskind Udseende af Zobelskind”: ¼ Punkt Jernvitriol, 1 ½ Lod Spanskgrønt og 4 Lod Kobberaske med 6 Potter Urin,” så er den kanin blev til en Zobelkat!

Peder Låle

Prædikeren og Peder Laale

Ordsprog har siden Prædikeren og Peder Laale (ikke at det er to sammenlignelige størrelser, men indenfor ordsprog står de begge stærkt) været med til at præcisere, hvordan vi vurderer hverdagens mange tildragelser.

Hos Peder Laale kan man læse: ”Dum calidum sentis farcimen mande bidentis”, der, for de ikke – latinsk-talende, kan oversættes med den meget nyttige læresætning: ”Man skal æde pølsen, mens den endnu er varm”. Andre pædagogiske Peder-Laale-sentenser (der til enhver tid kan være relevante for seminarielærere) lyder:  “At give dårer råd er som at slå koldt vand på en gås” eller “Barnet skal krybe før det nemmer at gå”.

Hos Prædikeren har vi et forsvar for enhver lønforhøjelse: “Når man bager brød, bliver der glæde, vin gør de levende glade, og penge skaffer det alt sammen til veje.”

De korte præcise udsagn kan glæde enhver, men havde Prædikeren eller Peder Laale haft ansættelse i UCN (og dermed skullet forholde sig til utallige problemformuleringers ordlyd, læst talrige rapporter, strategiplaner og innovationskataloger, for ikke at tale om at formulere sig i ansøgninger om forsøgs-og udviklingsarbejde eller blot haft til opgave at henvende sig til en instans i højere ledelseslag), ja så ville ordsprogene sikkert have haft en ordlyd som følgende otte eksempler:

1. Tilstedeværelsen af overflødig kulinarisk assistance kan forårsage en væsentlig forringelse af fødevarernes art og konsistens. 


2. Selv en mindre topografisk forskydning i kørebanens overfladeprofil kan medføre en så drastisk forskydning af et vehikels massemidtpunkt, at en ulykke bliver den umiddelbare følge. 


3. Blandt heste kan der, efter indtagelse af de for dem forelagte foderstoffer, opstå visse interanimalske interaktioner, kendetegnet ved adfærdsmønstre af en overvejende aggresiv karakter. 


4. Efter gentagne gange frugtesløst at have forsøgt at opnå fysisk kontakt med et bestemt træs frugter, udtalte ræven sarkastisk: "Jeg tør udtrykke formodning om, at disse frugters ph-værdi er væsentligt lavere end 7." 


5. Personer, der er optagne med entreprenørarbejde med henblik på overrumplende underminering af andres geofysiske eksistensgrundlag, må kalkulere med visse væsentlige statistiske risici for selv at blive offer for ovenfor omtalte virksomhed. 


6. Social nød og økonomisk elendighed er den væsentligste faktor til upåklædte hunkønsvæseners indtræden i tekstilbranchen. 


7. Individer, der er hensat i transparente domiciler, bør ikke anvende fragmenter af geologisk oprindelse som kasteskyts. 


8. Forhenværende væskeemballerende cylindriske beholdere udviser i påfaldende grad omvendt proportionalitet mellem tidligere fyldningsgrad og nuværende evne til lydfrembringende virksomhed.

 

Så langt kan det også siges. Skulle nogen være i tvivl om, hvad de lange ordsprog nu betyder, så kan I bare spørge.

Men husk: ”Gør ikke i dag, hvad du kan udsætte til i morgen”.

 

BodilChristensen, Læreruddannelsen i Aalborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Intet nyt under solen

Der er intet nyt under solen.[1]

Den nye læreruddannelse (nummer fem i mine tolv års virke indenfor Besiakow og Andersens mure) er plagsom. Alt var bedre i gamle dage! Så er det tid at læse i Prædikerens bog, thi han er (også) altid mistrøstig på fremskridtets og fremtidens vegne.

Man kan også læse i seminariernes historie, og genlæse at allerede Rewentlow i ”Den store Skolekommision”, 1890 forsøgte at få mere praksistilknytning ind i læreruddannelsen. Han skrev: ”…. så har den dog måske den fejl, at lærerne for let fristes til at give deres elever en for deres kommende stilling og virkekreds alt for udvidet videnskabelig undervisning, den må indskrænkes til det mere praktiske og i det daglige liv sædvanlig indløbende….”

Og Rewentlow var også en fortaler for en vis decentralisering af læreruddannelsens udbudssteder. Ikke alle skal bo og studere i storbyen, skrev han. Der var mange argumenter for udkantsseminarier: ”At mange og tarvelige seminarier, anlagte i landlige egne, ville være det sikreste middel til at forsyne alle danske skoler med lykkelige og fornøjede lærere og tillige at bevare almuens uskyldige og landlige tænkemåde.”

Vendelboen Christian Bruun var i 1820 – 22 seminarist i Snedsted (og det er i Thy J) og han skrev i sin logbog om undervisning og læring, og man synes at genkende overvejelserne: ”Hr. Bentzon talede noget om de forskellige læsemetoder. Man burde aldrig forkaste noget fordi det var nyt, sagde han, men prøve alt og beholde det gode.”

Også i 1820 var der til tider en vis slendrian hos studerende. Christian Bruun noterer nidkært: ”I eftermiddag kom jeg ikke godt fra min lektie i grammatikken, thi jeg havde ikke fået læst til gavns på den.”

Underviserne var også dengang til tider fraværende af mange grunde, men man kunne arbejde selvstyrende og studenterinitieret: ”Hr. Bentzon var borte i embedsforretninger, hvorfor vi i de timer, hr. Bentzon læste med os, reparerede nogle af seminariets bøger.”

Praktik i børneskolen var en del af seminaristernes læring. Her noterer Christian Bruun: ”Under retskrivningsøvelserne fandt jeg i dag lejlighed til at gøre børnene opmærksomme på dn regel: Begynd altid med et stort bogstav.” Den morale gælder fortsat.

Således var en lærerstuderendes hverdag i 1820, - og fagrækken gav undervisningskompetence i mange, mange fag. Lov af 25de Juli 1867 om Skolelærerexamen havde følgende fag, der skulle gives specialkarakterer i:

”Religionskundskab, Praktisk færdighed, Boglæsning med dansk Sproglære og Litteraturkundskab, Udarbejdelse i Modersmaalet, Regning, Skrivning, Historie, Geografi, Mathematik, Naturhistorie, Naturlære, Opdragelses- og Undervisningslære, Tegning, Sang, Musik og Gymnastik.”

Ak, - her kommer tre – måske fire undervisningsfag til kort. Man må igen forlade sig på Prædikeren, kapitel 2, vers 3: ”Jeg traf den beslutning at styrke mig med vin”. [2]

 

[1] Ja, I ved det jo, det er Prædikeren, der igen har ramt tidsånden: Prædikerens bog, kapitel 1 vers 9. Og læs videre I samme kapitel: “Jo større visdom, des større kval,
 den, der øger sin kundskab, øger sin smerte.” Således kan man glæde sig på (få) de studerendes vegne, hvor kundskabssmerten ikke kan synes øget I væsentlig gradJ)”

[2] Velvidende at lærde kolleger læser med, så må dette citet hellere bringes I sin rette sammenhæng: “Jeg traf den beslutning at styrke mig med vin – dog sådan at min forstand styrede mig med visdom – og at slå mig på dårskab for at se, om dette er den lykke, som menneskene kan opnå under himlen i deres korte liv.”

Plagiering?

Bagsiden: De mennesker, der har lavet noget nyt, de findes ikke!

Enhver læreruddannelseslærer kender det: Foråret er fyldt af eksamensopgaver, hvor noget lyder klogt, noget lyder ikke klogt, og noget lyder, som havde de studerende hugget det fra andre og mere klarttænkende. Det har de ofte. Det kan være en kvalitet. Skribenten har måske læst en bog om kreativ tænkning.

Der findes jo bøger, man kan anbefale studerende at læse her i april-maj-juni-opgave-afleverings-sæsonen. Mange bøger. Naturligvis de grundlæggende: De europæiske ideers historie, Pædagogisk Psykologisk Opslagsbog, Litteraturens Veje foruden Kongens Fald, Fru Marie Grubbe og Rystet Spejl, der altid kan være relevant læsning. Det ved vi jo. Det er gode bøger.

Men kan man også anbefale studerende at læse I bad med Picasso af Lene Tanggaard og Christian N. Stadil  (ja, ham med Hummelskoene og den buddhistiske forretningsfilosofi), hvor man (ak, hvor skræmmende) kan læse, at det er særdeles kreativt at copypaste.

Kreativitetsforskningen viser, at alle kreative og kunstneriske sjæle stjæler uhæmmet. I bogen af ovennævnte professor (forskning i innovation, kreativitet og fornyelsens kunst) citeres en række kunstnere for at anbefale hvad der i en ordinær læreruddannelse ville medføre skriftlige advarsler, re-eksamen og stemplingen: Akademisk uredelighed. De siger:

Andreas Golder (bonus-oplysning: En verdensberømt russisk kunstner, der udstiller overalt, - også i Copenhagen): ”Kreativitet, - bah… jeg stjæler bare. Nogen har gjort det før, du tager det og fortsætter. (…) Og derfor har det med kreativitet sådan lidt for meget ”husmor” over sig.”

Lars Saabye Christensen (i ”Åbent hus” – en roman fra 2009, man også kunne læse): ”Større mænd end jeg har sagt, at middelmådige kunstnere låner, mens de store stjæler.”

Søren Rasted (og ja, det er ham fra Aqua): ”De mennesker, der har lavet noget helt nyt – det findes ikke. Du kan ikke lave noget, som er helt nyt. Sproget er opfundet!”.

Søren Ulrik Thomsen (enhver lejlighed til at citere ham må benyttes): ”Enhver tekst står i gæld til en uoverskuelig mængde andre tekster. Sætningen (i det første digt i Rystet spejl) ”og nu blomstrer de sorte roser i sneen” trækker på mange kilder f. eks. Ole Sarvigs digt om de ”sorte blomster” fra  Jeghuset (1944), som igen har motivisk sammenfald med Sophus Claussenes fyrre år ældre ”Sorte blomst” fra Djævlerier (1904). Glemmes må heller ikke  Ruth Franks sang ”Roses in the snow” (som jeg kender fra Emmylou Harris’ album af samme navn, 1980), og med i baggrunden klinger nok også ”En rose så jeg skyde” fra den middelalderlige Mariavise, som vi finder som nummer 117 i Den Danske Salmebog. Og så videre.”

Med andre ord: Vær lidt mild, hvis du mener at genkende ord og formuleringer, som studerende kunne have fået inspiration til hos mere lærde skribenter. Det er blot kreativiteten, der skinner igennem. (Eller måske er det dovenskab, dumhed og dorskhed. I så fald: Slå hårdt ned. Uden tøven)

Litteratur: ”I bad med Picasso”, Lene Tanggaard og Christian N. Stadil, Gyldendal Business 2012

BodilChr

Læreruddannelsen, Aalborg